Psykisk førstehjælp (ung-til-ung)
Hvad gør man, når en ung fortæller, at de har mistet en ven? At de føler sig ensomme og forkerte? At deres mor har en psykisk sygdom? Eller at deres forældre skal skilles? At kunne psykisk førstehjælp er en måde, man kan støtte unge i krise. Så de føler sig hørt og forstået, og man sikrer, at de kommer videre til den rette hjælp, når det er nødvendigt.
Psykisk Førstehjælp kan bruges i alle situationer, som er psykisk svære for et menneske. Og det er noget, alle kan lære. I Ungdommens Røde Kors har vi tilpasset metoden til en ung-til-ung kontekst, så den specifikt er målrettet unge psykiske førstehjælpere og unges kriser.
Mangler du én at tale med? Ring eller chat anonymt med vores frivillige hos Ung På Linje.
Hvad er psykisk førstehjælp og hvorfor skal du lære det?
Psykisk Førstehjælp er en velkendt metode i Røde Kors-bevægelsen og bruges af frivillige over hele verden - både i kriser og i fredstid.
Ligesom man kan have brug for fysisk førstehjælp, kan man også have brug for psykisk førstehjælp, når man oplever svære ting, der kan give psykiske ar på sjælen. Men ligesom førstehjælp ikke kan erstatte en uddannet læge, så kan psykisk førstehjælp ikke erstatte professionel hjælp eller terapi.
Psykisk Førstehjælp er en struktureret tilgang til, hvordan man kan støtte mennesker i krise. Det kan både bruges i akutte kriser såsom dødsfald, men kan også være relevant i forbindelse med mere længerevarende mental mistrivsel. Metoden er udviklet af psykologer og indeholder konkrete værktøjer til, hvordan frivillige kan lære at lytte til og tale med andre, der har det svært. Det handler ikke om at grave dybt i følelser eller genopleve traumer. Det handler om at hjælpe en kriseramt godt videre.
Metoden er grundlæggende den samme over hele verden, men er tilpasset til den lokale kultur og normer. I Ungdommens Røde Kors har vi tilpasset metoden til en ung-til-ung-kontekst, så den specifikt er målrettet unge psykiske førstehjælpere og unges kriser.
Behov for unge psykiske førstehjælpere
Unge har et stort potentiale for at gøre en stor forskel for andre børn og unge i krise. Hvorfor?
Det er unge, der først opdager, når en kammerat er i mistrivsel. De drikker måske for meget til festerne, kommer ikke i skole eller opfører sig anderledes på sociale medier.
Vi ved, at unge, der har det svært, ofte ikke søger hjælp hos hverken forældre eller professionelle, som det første. De første, de betror sig til, er derimod andre unge. Børn og unge foretrækker at dele deres svære tanker med andre unge, fordi de kan relatere til hinanden.
Men alt for mange unge ved som regel ikke, hvad de skal gøre for at hjælpe og føler ikke, at de er kompetente til at hjælpe.
Derfor skal unge klædes på til, hvad de kan gøre, når de står overfor en ven eller anden ung, der går igennem en svær tid. De skal lære psykisk førstehjælp.
Forstå forskellige reaktioner på kriser
Børn og unges reaktioner
Når man skal give psykisk førstehjælp og lære andre om Psykisk Førstehjælp, er det en god idé at kende til de mest udbredte reaktioner listet her:
-
Person, der græder meget
- Giv plads til følelserne også selvom det tager lang tid
- Vær til stede og ikke for snakkende
- Pres ikke personen til at tale
- Normalisér følelser
- Tilbyd vand eller kleenex
- Sig: ”Jeg kan godt forstå, du er ked af det, det er en meget svær situation, du står i lige nu. Jeg/vi er her for dig. Må jeg lægge armen om dig? Er der noget, jeg kan gøre lige nu?”
-
Person, der er vred/frustreret
- Hold en passende afstand
- Vær sikker på, at vedkommende kan komme ud og har en flugtvej og ikke føler sig presset op i et hjørne
- Giv plads til at udtrykke følelserne og lad personen rase ud
- Hav et roligt toneleje og kropssprog
- Tag ikke ting personligt
- Vær opmærksom på, at der bag vrede er angst, magtesløshed, sorg.
- Prøv at rumme i stedet for at modargumentere
- Du kan opsummere det, du hører personen siger, eller gætte på, hvordan personen har det (særligt hvis det er et yngre barn). ”Jeg kan godt forstå/se/høre du er frustreret”
-
En person, der er stille og måske i chok
- Giv ro og plads
- Vær til stede og nogle gange bare vær stille
- Vær tålmodig
- Du kan stille enkle spørgsmål: alder, navn, hvor de kommer fra.
- Tilbyd vand
- Spørg om de vil snakke og om du kan hjælpe med noget.
- Fortæl fx at når man har været udsat for (indsæt hændelse), så kan der komme forskellige reaktioner senere fx have svært ved at sove, blive ked af det, etc. og når det sker, så kan det hjælpe at tale med andre om det. Fx venner eller familie.
-
En person, der er hektisk og rastløs
- Lad personen tale
- Hav et roligt toneleje og kropssprog
- Forsøg evt. med øjenkontakt
- Hvis personen virker skræmt, så mind dem om, at de er i sikkerhed og sørg for at berolige kroppen fx gennem vejrtrækning
- Stil eventuelt faktuelle simple spørgsmål: ”hvis man har været ude for (indsæt hændelse) kan man godt føle sig lidt ved siden af sig selv. Og så kan det være godt med nogle dybe vejrtrækninger”
Røde Kors i Danmark
Kontakt
-
Vil du have et kursus?
Vores kursus kan tilpasses, så det varer enten en eller to dage, og afholdes som udgangspunkt af ansatte, certificerede psykiske førstehjælpere. Skriv til louise.graabaek@urk.dk
-
Vil du uddannes som facilitator i psykisk førstehjælp?
Er du frivillig, og vil du uddannes som facilitator? Skriv til din konsulent eller kontakt Louise Graabæk. Skriv til louise.graabaek@urk.dk for at høre mere om mulighederne.
