Vi er her for dig
Deltag i vores aktiviteter
Vi har aktiviteter i det meste af landet for dig, som er barn eller ung. Her kan du læse lidt om vores aktiviteter, og du kan også klikke på kortet nederst på siden og se, hvor vi er i nærheden af dig.
I Ungdommens Røde Kors har vi mange forskellige aktiviteter for dig, der er barn eller ung – helt gratis. Lektiehjælp, børne- og ungeklubber, ferielejre, mentorordninger, samtaletilbud og meget mere.
Når du deltager i f.eks. en af vores lektiecaféer eller klubber, bliver du en del af et godt fællesskab med andre børn og unge. Et fællesskab, hvor der altid er tid til en god snak og til at få nye venner.
På alle vores aktiviteter vil du møde unge frivillige, der gerne vil gøre en forskel for børn og andre unge. At de er frivillige betyder, at de er der uden at få løn, så de er der udelukkende, fordi de har lyst til at være sammen med dig.
Skal du bruge hjælp til at finde frem til en aktivitet i nærheden af dig? Skriv til os på Facebook, Instagram eller send os en mail til info@urk.dk - så hjælper vi dig videre.
Når du klikker på kortet nederst på siden, kan du finde kontaktoplysninger på de frivillige, der afholder aktiviteten nær dig.
Bliv en del af et fællesskab med andre børn og unge.