Kammeradvokaten_partnerskaber_fundraising_ungdommens røde kors

    Poul Schmith/Kammeradvokaten støtter op om udsatte børn og unge

    Poul Schmith/Kammeradvokaten fortsætter sit mangeårige pro bono-samarbejde med Ungdommens Røde Kors. Et samarbejde hvor Poul Schmith/Kammeradvokaten løbende yder gratis juridisk rådgivning.

    Normalt er gode råd dyre, men Poul Schmith/Kammeradvokaten har via gratis juridiske rådgivning gjort det muligt for Ungdommens Røde Kors at søge nye veje i sin indsats for at fremme positive fællesskaber for udsatte børn og unge. 

    Som en del af en fokuseret ESG-strategi har Poul Schmith/Kammeradvokaten siden 2009 haft et pro bono-samarbejde med Ungdommens Røde Kors. Samarbejdet har til formål at understøtte Ungdommens Røde Kors’ arbejde gennem juridisk bistand om alt fra vedtægtsændringer til ferielejr-økonomi. På den måde er Poul Schmith/Kammeradvokaten med til at sikre, at det juridiske fundament for Ungdommens Røde Kors altid er i orden. Og det er guld værd for ungdomsorganisationen.

    Mød vores øvrige samarbejdspartnere og støtter

    ”Samarbejdet med Poul Schmith/Kammeradvokaten giver os en enorm sikkerhed i forhold til, at vi kan koncentrere os om det, som vi er gode til, samtidig med at vi ved, at vi er på sikker juridisk grund i vores arbejde. Som ungdomsorganisation er det afgørende, at vi har mulighed for at prøve nye metoder og strukturer af. Poul Schmith/Kammeradvokatenhar gjort, at vi med ro i sindet, kan kaste os ud i nye indsatser og organiseringer, som er altgørende, hvis vi skal nå vores målsætning om, at ingen børn og unge må stå uden for fællesskabet. Vi er derfor meget stolte og taknemmelige for at samarbejde med en stor og velrenommeret virksomhed som Poul Schmith/Kammeradvokaten.”

    Unge er samfundets vigtigste investering
    Poul Schmith/Kammeradvokaten deler Ungdommens Røde Kors’ fokus på unges potentiale. Ligesom ungdomsorganisationen ser advokatfirmaet unge som en vigtig stemme, som skal styrkes og støttes.

    Har du en idé til et samarbejde? Kontakt os for en uforpligtende snak.