JULETRÆSAUKTION 2022
Kendte danskere og virksomheder har skabt i alt 13 unikke træer til årets juletræsauktion. Alt sammen til fordel for børn og unge, der må holde jul uden for hjemmet. Det kan være sygdomsramte, anbragte eller børn, som har søgt tilflugt på et kvindekrisecenter med deres mor. Alt er doneret, og alle indtægter går ubeskåret til at skabe positive oplevelser for udsatte børn og unge. Klik på billederne og byd med fra den 22. november til 2. december 2022 på Lauritz.com.
PRAKTISK INFO
Juletræspynten skal afhentes hos Lauritz.com, når juletræsauktionen er slut. Alternativt kan pynten og produkterne sendes mod betaling. Juletræet medfølger ikke med, da det er pynten og gaverne under træet, man byder på. Læs mere om her, hvad pengene går til.
OM JULETRÆSAUKTIONEN
Det er syvende år i træk, at Ungdommens Røde Kors får kendte danskere og brands til at skabe unikke juletræer til fordel for udsatte børn og unge. Alt er doneret, og alt går ubeskåret til at skabe gode oplevelser for børn og unge til jul og resten af året.