Cecilias anbefalinger
"Anbragte skal oplyses om deres rettigheder."
Cecilia er tidligere anbragt. Læs alle hendes anbefalinger her.
Efterværn skal være en ret for alle anbragte.
”Jeg har ikke haft en rar oplevelse, da jeg var anbragt som barn. Jeg fik meget skældud, og der var meget kontrol. Jeg har følt mig ensom og isoleret, og i dag har jeg stadig svært ved det sociale.”
Sådan ser Cecilia på 21 tilbage på sin barndom som anbragt hos en plejefamilie. Selvom hun klarer sig godt i dag, føler hun alligevel, at hun er bagud på flere områder.
”Da jeg flyttede hjemmefra, hjalp lærer og personale fra min skole mig mere, end de burde have gjort. De hjalp fx med at skaffe møbler og lægge et budget,” fortæller hun.
Hun peger også på, at hun gerne ville have haft en mentor, der kunne hjælpe med både praktiske og sociale ting.
”Jeg ville gerne have været oplyst om muligheden for at få støtte gennem efterværn. Det tilbud kunne jeg måske have gjort brug af, men jeg hørte aldrig noget fra nogen.”
”Efterværn burde være et tilbud for alle, der har været anbragt,” siger Cecilia.
Tidligere anbragte skal tilbydes et netværk.
”Man ser, at mange anbragte står uden netværk, når de flytter fra sin plejefamilie eller døgninstitution. Jeg var heldig, at der var et lille netværk, der kunne gribe mig.”
Cecilia har ikke haft en god oplevelse, da hun var anbragt hos en plejefamilie som barn. I dag er hun 21 og har opbygget et netværk, der kan støtte hende godt ind i voksenlivet.
Blandt andet har hun fundet sit netværk gennem sit studie, politiske engagement og frivillige arbejde i organisationen De Anbragtes Vilkår.
”Man burde tilbyde at hjælpe anbragte og tidligere anbragte ind i frivillige fællesskaber. Det kunne være som en del af efterværnet. Mit netværk er vokset, siden jeg blev frivillig i De Anbragtes Vilkår,” fortæller hun.
Anbragte skal oplyses om deres rettigheder.
”Jeg var bange for at sige, hvor dårligt jeg faktisk havde det. Jeg ville gerne have været oplyst om mine rettighed til at have en uvildig voksen som bisidder.”
Skæld ud, social kontrol og ingen privatliv. Sådan husker Cecilia på 21 tilbage på sin barndom som anbragt hos en plejefamilie.
”Jeg var depressiv og angst. Hvorfor var der ingen, der opdagede, hvor dårligt jeg havde det?”
Cecilia ville ønske, hun havde haft en uvildig voksen med som bisidder, når hun var til møder med sin sagsbehandler og sin psykolog. Men hun kendte ikke til sin rettighed, at hun kunne have en.
”Jeg manglede en voksen, der var på min side. En, der forstod mig, som kunne have set, at jeg ikke havde det godt,” siger Cecilia.
I dag læser Cecilia på universitetet, bor på kollegie og klarer sig godt. Men hun kæmper stadig med ting fra sin tid som anbragt. Særligt de sociale koder og relationer kan være svært for hende.
”Hvis min sagsbehandler havde sagt: ’Du har ret til at have en bisidder’, så havde jeg nok valgt at tage en med. Måske kunne jeg så være blevet hjulpet på en bedre måde, da jeg var anbragt.”