Aktiviteter på sikrede institutioner
Ungecafé Grenen-Dalstrup
I ungecaféen på den sikrede institution Grenen-Dalstrup laver forskellige aktiviteter for de anbragte unge. Ungecaféen foregår hver søndag mellem kl. 15-17 Aktiviteterne foregår på institutionen, hvor de unge bor. De unge er mellem 12 og 17 år, og kan være anbragt på institutionen af forskellige årsager. De kan fx have psykiske udfordringer, være under pædagogisk observation eller være anbragt i forbindelse med afsoning af en dom. I ungecaféen har årsagerne til de unges anbringelse ikke betydning.
Ungecaféens aktiviteter planlægges på forhånd og vælges ud fra de unges egne interesser og ønsker. Indtil videre har vi fx bagt kage, spillet høvdingebold og bordtennis, og lavet quizzer med de unge. Som frivillig på Grenen-Dalstrup skal man have lyst til at lave sjove og hyggelige aktiviteter for de unge. Hvis du har spørgsmål eller interesseret i at høre mere om aktiviteterne, må du endelig sende os en besked!