UBLD Forside

    Hvordan er det at være 'Ung Bag Lukkede Døre'? Hvordan det er det fx at være indlagt på en psykiatrisk afdeling, indsat i et fængsel eller anbragt på en døgninstitution? Alt for ofte er det de børn og unge, der har tilbragt længere tid på en af disse institutioner, der udelukkes fra fællesskabet, og hvis stemmer ikke bliver hørt.

     

    Når vi er til stede på psykiatriske afdelinger, i fængsler og på døgninstitutioner (tidligere børnehjem), så møder vi børn og unge, der lever et liv på kanten af fællesskabet. Det er børne- og ungdomsliv, de færreste hører om eller kender til.

    For hånden på hjertet: Vi er ikke gode til at lytte og inddrage de børn og unge, der tilbringer længere tid bag lukkede døre og udenfor fællesskabet.

    Derfor sætter vi med kampagnen Ung Bag Lukkede Døre fokus på special-institutionerne for at give de unge indlagte, indsatte og anbragte en stemme i den offentlige debat.

    Vi giver mikrofonen videre til de unge selv. For det er de unge, der har oplevet udsatheden på egen krop, som er eksperter i de problemer, de møder i deres liv. Og som har de bedste løsninger. Det har vi som samfund brug for at høre om og lære af.

    Gå på opdagelse i de unge-fortællinger, vi har samlet på siden her og læs mere om vores sociale aktiviteter på området.

    Hør Sara fortælle om at være indlagt i den lukkede psykiatri

    Sara video

    Foto: Emil Monty Freddie

    Idé og Art Direction: Emil Monty Freddie

    Instruktør og DOP: Christian Ameen

    Grip: Morten Jensen

    B-Foto: Kristian Kjer Mygenfordt

    Assistent: Pernille Stockmal

    Tak til Maan Rental CPH A/S, Christian Andersen og Mikkel Suppras for lån af location og udstyr

    Ung bag lukkede døre logo 2