Saras anbefalinger
"Vi skal have flere peer-medarbejdere i psykiatrien."
Sara er tidligere indlagt i psykiatrien. Læs alle hendes anbefalinger her.
Psykiatrien skal gå forrest og bekæmpe fordomme om os med psykiske lidelser.
”Jeg oplever frygt og fordomme blandt folk. Jeg bliver bedømt, fordi jeg har været indlagt med en psykisk lidelse – og det starter allerede i psykiatrien.”
Det mener Sara, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling.
”Psykiatri skal ikke være en hemmelighed,” slår hun fast.
”For eksempel blev jeg bedt om at skjule mine ar på armene. I stedet synes jeg, psykiatrien skal være med til at komme alle fordomme i møde og hjælpe os patienter med at træde ud i samfundet igen som hele mennesker,” siger Sara.
”Da jeg var indlagt, blev jeg ’lært’ ikke at snakke om, hvad jeg havde oplevet. Det gør det sværere at være en del af et fællesskab bagefter. Så længe psykiatrien bliver behandlet som en hemmelighed, vil din indlæggelse følge dig resten af livet.”
Psykiatrien ser mig kun som patient – men jeg er jo et helt menneske.
”Da jeg var indlagt, var jeg ikke ung – jeg var ikke et menneske. Jeg var bare en patient, en diagnose. Et nummer, der skulle have en masse medicin.”
Sådan er Saras oplevelse som indlagt i psykiatrien.
”Systemet skal indrettes, så man kan møde patienter som hele mennesker. ” siger Sara.
”Jeg ville have været glad for at få noget ungdom ind på afdelingen, mens jeg var indlagt. At få noget normalitet ind på afdelingen – det havde gjort en forskel.”
Samtidig peger Sara på, at al den støtte, hun har fået, stort set kun har handlet om uddannelse og job. Ikke hendes trivsel og personlige udvikling.
”Jeg ville ønske, at alle stoppede med at snakke om arbejde og uddannelse. Det er ikke relevant i min situation. Alligevel nævner læger og sygeplejersker det så ofte som muligt – det føles som et nederlag hver evig eneste gang.”
Vi skal have flere peer-medarbejdere i psykiatrien.
”Da jeg var indlagt i psykiatrien, der savnede jeg virkelig noget helt almindeligt ungdomsliv. Men her blev jeg bare set som en patient og intet andet,” siger Sara.
I dag er Sara selv frivillig projektleder i en ungdomscafé på en psykiatrisk afdeling. Her er hun både rollemodel for de indlagte patienter, og så er hun med til at bringe et helt almindeligt ungdomsfællesskab ind bag hospitalets hvide vægge.
”Jeg ville ønske, der havde været sådan et tilbud til mig, da jeg selv var indlagt,” siger Sara.
Der skal være et netværk, der griber dig, når du bliver udskrevet fra psykiatrien.
”Psykiatrien fjerner dig fra fællesskabet.”
Sådan føler Sara efter at have været indlagt i psykiatrien.
”Da jeg blev udskrevet fra psykiatrisk afdeling, der var jeg virkelig alene. Der var jeg allermest sårbar.”
Hun peger på, at der sagtens kunne have været en mere gradvis udfasning fra den psykiatriske behandling, så hun ikke bare blev udskrevet til ingenting.
”Hvis der var kommet en hos mig, der havde "tvunget" mig ud og fået mig tilbage til hverdagen – det havde været rart. Bare til en kop kaffe. Det behøves ikke være en fra psykiatrien – det kan også være en frivillig mentor,” siger Sara.