Niklas' anbefalinger
"Efterværn skal være en ret for alle anbragte."
Niklas er tidligere anbragt. Læs alle hans anbefalinger her.
Efterværn skal være en ret for alle anbragte.
Når du flytter fra et bosted eller en døgninstitution som 18-årig, skal du pludselig være voksen og klare dig selv. Alt for mange står pludselig uden et stabilt netværk. Derfor skal det være en rettighed at få støtte, efter du har været anbragt, mener Niklas, der selv har været anbragt.
”Jeg var ret institutionaliseret efter ti år på døgninstitution. Retrospektivt tror jeg, at jeg var angst for at skulle ud og være på en efterskole,” siger han.
”For mig handlede efterværn om sparring, men også om omsorg – det har man brug for som 18-årig. Fx nogen, der kommer for at se en få studenterhuen på.”
I dag arbejder Niklas selv med børn og unge i udsatte positioner.
”Selvom man godt kan klare sig praktisk, så kan man fortsat have brug for social støtte. Jeg oplever, at det kun er dem, som er dårligst stillede, der får tilbud om efterværn. Jeg mener, alle skal have krav på efterværn – man burde ikke skulle kæmpe for at få den nødvendige støtte,” siger han.
”Det er helt normalt at have brug for at tale med nogen, der er ældre og mere erfaren. Nogen, der kan indgå i forældrerollen.”
Selvom du er udsat, skal du mødes som et helt menneske af systemet.
”Det, jeg havde brug for, var en studievejleder, der kendte mig rigtig godt, og som kunne pege på de ting, der var realistiske for mig – så jeg ikke bare fik et nederlag, fordi der blev stillet uopnåelige forventninger til mig,” siger Niklas.
Han var som barn anbragt på en døgninstitution, og her oplevede han hele tiden at møde skiftende studievejledere, der alle pressede på for at få ham i skole, selvom han slet ikke var klar.
”Ligegyldigt hvor gode dine intentioner er, så handler det om, at børnene ikke altid er klar til skole og uddannelse,” siger han.
”Det nytter ikke at presse de her børn ind i skolesystemet. Det nytter ikke at sætte procenttal på, hvor mange der skal gennemføre skolen. Der skal være rum til at se på de her børn individuelt. Og lige nu lider de individuelle hensyn under procentkrav fra oven. De her børn kan ikke sammenlignes med andre, for de kommer fra familier, der har det meget svært.”
Lyt til de anbragtes egne ønsker:
Det kan ændre meget, bare der bliver ændret lidt.
Det er afgørende, at anbragte børn og unge har indflydelse på sin egen hverdag. Derfor skal der være reelle fora på institutionerne, hvor anbragtes egne stemmer bliver hørt og taget alvorligt. Det mener Niklas, der er tidligere anbragt.
”Den imødekommenhed betyder noget – at der bliver lyttet til en. Det kan nemlig ændre meget, bare der bliver ændret lidt,” siger Niklas, der selv var medlem af ”børnerådet”, da han voksede op på en døgninstitution.
”Vi var fire-fem børn i rådet, og forstanderen var med og gjorde faktisk det, vi sagde. Rådet fik reel indflydelse. Fx bad vi om at få et mellemmåltid mellem morgenmad og frokost, og så kom der en ordning, hvor der blev serveret snacks. Jeg tror faktisk, at forstanderen fik en pris for det initiativ.”
I dag arbejder Niklas selv sm pædagog for børn og unge i sårbare positioner.
”Der er børneråd på mange institutioner, men det er ikke altid udført ordentligt. Ofte skal børnenes stemmer gå gennem en pædagog og så til ledelsen, og så er der lang tid før næste personalemøde, hvor de kan tage det op. Hos os var der direkte kontakt til lederen, og så kunne vi få et hurtigt svar – også når noget ikke kunne lade sig gøre.”