Mentoring og dialog
Mentorprojektet STRØM Københavns Kommune
Udsatte børn og unge har mere end nogensinde behov for særlig støtte, hvis de skal have mulighed for at begå sig på lige fod med deres jævnaldrende. De har behov for nogen som tror på dem, og som kan give dem de succesoplevelser, der skal til, for at få selvværd og selvtillid og mod til, at indgå i konstruktive fællesskaber. Netop dét tilbyder Ungdommens Røde Kors' mentorprojekt STRØM. Mentorprojektet er for børn og unge på Nørrebro og Bispebjerg i alderen 10-16 år.
Vil du høre mere om projektet eller henvise et barn til at få en mentor?
Kontakt: kristine@urk.dk
Når et barn eller en ung gerne vil have en mentor, er det for at få støtte. Det er dermed mentorens ypperste job at få mentee i en retning, som giver bedst mening på mentees egne præmisser og efter egen motivation. Målet er at finde ud af, hvordan man kan støtte og anerkende mentee bedst. Det kan f.eks. være hjælp til skolen, familielivet eller i fritidslivet. Hvor hjælpen og fokus skal finde sted, finder mentor og mentee ud af sammen.