Kender du en, der kan have brug for en mentor?
Hvad kan en mentee forvente af en URK mentor?
De problemstillinger, som ofte fylder mest hos vores mentees, kan dreje sig om fx selvværd, troen på sig selv, sociale relationer og netværk. Det kan være, man har brug for et sidste kærligt skub for at komme i gang med en fritidsaktivitet eller en ungdomsuddannelse, eller at man skal øve sig i at skabe relationer til andre eller lære at række hånden op i klassen.
En mentor i Ungdommens Røde Kors hjælper sin mentee med at tage de første skridt på de stier, der kan virke uoverskuelige at bevæge sig ud på. Der sker noget særligt, når en mentee støttes i sin udvikling af en frivillig, som aktivt har valgt ham eller hende til.
Vi har mentorordninger i København og Aarhus, hvor vi tilbyder mentorordninger. Hvis der ikke er en mentorgruppe i dit lokalområde, kan du kontakte os via e-mail og høre om mulighederne.
...vi samarbejder med Københavns Kommune om projektet STRØM Mentoring?
Her tilbyder vi mentorer til børn og unge fra Nørrebro og Bispebjerg. Kontakt
kristine@urk.dk for mere info