Børneløb_løb_event_frivillig_dreng der løber_ungdommens røde kors

    Poul Schmith/Kammeradvokaten

    Som en del af en fokuseret ESG-strategi har Poul Schmith/Kammeradvokaten et pro bono-samarbejde med Ungdommens Røde Kors. Et samarbejde til fordel for udsatte børn og unge, hvor Kammeradvokaten yder gratis juridisk rådgivning.

    Gennem samarbejdet understøtter Poul Schmith/Kammeradvokaten Ungdommens Røde Kors’ indsats, dels via juridisk rådgivning og bistand til organisationens sekretariat og frivillige, og dels gennem en lang række samarbejdsaktiviteter.

    Juridisk bistand
    Ungdommens Røde Kors’ sekretariat og frivillige har løbende et behov for juridisk bistand og rådgivning i forbindelse med eksempelvis udarbejdelse af kontrakter og samarbejdsaftaler med diverse eksterne partnere, ansættelser og personsager. Desuden rummer samarbejdet mulighed for at indgå aftaler om, at kvalificerede medarbejdere fra Poul Schmith/Kammeradvokaten kan lave faglige foredrag eller oplæg om relevante temaer, herunder menneskerettigheder, projektstyring eller lignende.

    Gennem såvel rådgivning som aktiviteter og sponsorater bidrager Poul Schmith/Kammeradvokatens medarbejdere til at gøre en vigtig forskel for, at Ungdommens Røde Kors kan gøre det, vi er bedst til, nemlig at skabe fællesskaber for børn og unge i udsatte livssituationer i Danmark og resten af verden. 

    Vi er stolte af at være Ungdommens Røde Kors' ESG-partner. De unge er samfundets måske vigtigste investering, og kan der sættes tidligt ind, kan der gøres en kæmpe forskel. Som en ressourcestærk virksomhed med unge talenter, giver det ekstra mening for os at arbejde for de sårbare unge og deres potentiale

    - Tomas Ilsøe Andersen, Managing Partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten