Børneløb_løb_event_frivillig_dreng der løber_ungdommens røde kors

    Ledige stillinger

    Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i Danmark og ude i verden. Som en del af Ungdommens Røde Kors er du med til at gøre en forskel for sårbare og udsatte børn og unge.

    Få jobtippet som den første.
    • Om Ungdommens Røde Kors

      Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden. Vi ved, at alle har noget at byde ind med i fællesskabet, og missionen er klar: Ingen skal stå udenfor!

       

      Som organisation skaber vi rammerne for, at unge selv kan handle og gøre en forskel for andre børn og unge. Det sker gennem vores lokalafdelinger og vores lokale, sociale aktiviteter. Fordi vi er til stede lokalt i Danmark og i verden, er der kort vej fra ord til handling, og alle kan være med – lige meget hvem du er, og lige meget hvor du er.

       

      Ungdommens Røde Kors i tal:

      • Cirka 3.000 frivillige og omkring 10.000 børn og unge deltager i vores aktiviteter
      • Der er omkring 30 lokalafdelinger i hele landet
      • Vi har cirka 200 aktiviteter i op mod 100 postnumre
      • Vi har projekter i 11 lande uden for Danmark

      Vores aktiviteter spænder over alt fra mentoring, lektiehjælp og ungdomsklubber til ferielejre, hospitalscaféer og fællesskaber på krisecentre. Vores frivillige er til stede på asylcentre og døgninstitutioner, og de besøger skoler og sociale boligbyggerier for at undervise i konflikthåndtering og Life Skills.

       

      Ungdommens Røde Kors er en selvstændig organisation med egne vedtægter, en politisk valgt landsstyrelse og egen økonomi. Vi er en del af Røde Kors-bevægelsen, og vi samarbejder med Røde Kors i Danmark, når det giver mening.

       

      Læs mere her

    • Uopfordrede ansøgninger og virksomhedspraktik

      Hos Ungdommens Røde Kors modtager vi mange uopfordrede ansøgninger og henvendelser om virksomhedspraktik, men vi er desværre nødt til at sige nej til de fleste.

       

      Hvis udgangspunktet for din ansøgning eller virksomhedspraktik er, at du ønsker et job inden for det pædagogiske og socialfaglige område, kan vi desværre ikke tilbyde dig en stilling eller praktikperiode, da vores kontakt med børn og unge udelukkende sker via vores frivillige.

       

      Hvis du kunne være interesseret i at være frivillig, kan du læse mere her

    UNGDOMMENS RØDE KORS KÆMPER FOR

    AT ALLE BØRN OG UNGE FØLER, DE SELV KAN

    AT INGEN BØRN OG UNGE SKAL FØLE SIG UDENFOR

    AT ALLE SKAL VÆRE NOGET SÆRLIGT FOR NOGEN