Isaks anbefalinger

    "Tilbyd studiestøtte til løsladte."
    Isak er tidligere indsat i fængsel. Læs alle hans anbefalinger her.


    Giv kriminelle tilbud om uddannelse og studiestøtte i arresten.
    Du skal hjælpes videre i livet, allerede mens du er varetægtsfængslet.

    Isak har siddet lang tid i fængsel dømt for indsmugling af hash.
    Men tidligt besluttede han sig for at lægge kriminaliteten bag sig og i stedet tage en uddannelse, mens han sad inde.

    ”Hvis du har udsigt til en lang varetægtsfængsling, så skal der sættes massivt ind med støtte fra starten. Så føler man heller ikke, at man spilder tiden,” siger Isak.

    Han har fået frivillig studiestøtte i fængslet, hvor han tog en HF. Og nu hvor han er løsladt, læser han videre til bygningsingeniør.

    ”Der mangler ressourcer til at have en fast studievejleder eller lærer i hvert fængsel og arrest – og det er der brug for. Jeg har selv haft glæde af al den støtte og motivation, jeg kunne få fra andre, mens jeg læste.”

     

    Der skal tilbydes studiestøtte til løsladte fanger.

    Isak har siddet lang tid i fængsel dømt for indsmugling af hash.
    Men tidligt besluttede han sig for at lægge kriminaliteten bag sig og i stedet tage en uddannelse, mens han sad inde. Og nu hvor han er løsladt, læser han videre til bygningsingeniør.

    ”Jeg har fået en frivillig studiestøtte, som bakker mig op i min uddannelse. Det burde være et tilbud for alle,” siger Isak.

    Isak oplever, at det ofte er et spørgsmål om ressourcer, og at man selv skal være meget opsøgende, hvis man skal have ekstra støtte til sine studier. Selv har han fået studiestøtte både i fængslet, og efter han blev løsladt.

    ”Jeg har været rigtig glad for mine studiestøtter. Jeg har fået hjælp til at klare mine studier, og mange af mine studiekammerater ville give sin højre arm for det tilbud, ” siger Isak.

    ”Min opfordring er, at fængselspersonalet har en god relation til supplerende frivillige indsatser, så det bliver tydeligt for alle, at de kan få støtte.”

     

    Der skal ansættes mere personale i fængslerne, så de kan støtte indsatte i at tage en uddannelse.

    ”Lige nu efterspørger de jo bare ressourcer til at få lortet til at fungere. Men jeg ønsker, at det skal mere end bare fungere.”

    Sådan siger Isak om fængslet. Mens han afsonede en længere dom for indsmugling af hash, tog han en HF-uddannelse.

    ”Fængselsbetjentene skal komme og låse ens dør op og følge dig i skole. Og de skal hente dig igen, når du skal til frokost. Men lige nu mangler de kollegaer, så de har ikke tid til at gøre det. Så kommer man ikke i skole,” siger Isak.

    ”Det nytter ikke noget med alle de fine tilbud, hvis der ikke er ressourcer til at følge en fysisk i skole. Og der skal være computere til fangerne, de kan bruge til studiet.”