”Hvis min fod skal amputeres, så bliver det en lang indlæggelse. Så er det kun caféen, jeg har at se frem til.”
24 operationer, mange i fuld narkose. Lange indlæggelser på hospitalet. Flere operationer i vente. Og endnu mangler det at afklares, om Danielles fod skal amputeres…
”Du kommer nok ikke til at høre det her fra andre børn, men jeg er faktisk blevet ret træt af iPaden.”
Danielle på 12 har været igennem et langt hospitalsforløb, siden hun kom ud for en grim ulykke på sommerferie i udlandet. Hun brækkede foden, da en hoppepude eksploderede. Infektion fra bruddet har arbejdet sig ind i knoglen.
”Det går ok nu,” fortæller Danielle.
Ungeliv i frivillig café på hospitalet
Danielle har været indlagt ad flere omgange i både Kolding og Odense. Begge steder kom hun fast i Ungdommens Røde Kors’ hospitalscaféer, hvor vores unge frivillige laver sociale aktiviteter med børn og unge.
”Der er mange ting, jeg ikke kan deltage i på grund af min skade i foden. Derfor har det været rart at kunne deltage i aktiviteterne i Ungdommens Røde Kors’ hospitalscafé. Caféen giver mig noget, jeg kan glæde mig til. Når jeg sidder der og griner, så glemmer jeg lidt min ulykke,” siger Danielle.
Hospitalscaféen gjorde en kæmpe forskel,
for min datter glædede sig altid til det, mens hun var indlagt. Det var de gode dage, når caféen var åben. De dage gik det lettere med alle de ting, hun skulle i sin behandling. Fx når hun skulle have samtale med psykologen.
- Sophie, mor til Danielle
De frivillige er yngre end lægerne
”Jeg har fået en god ven i en af de frivillige. Vi er blevet lidt tætte. Han er yngre end lægerne, så vi kan tale om de samme ting. Når jeg skal indlægges igen, så glæder jeg mig til at komme i caféen. Her kan man bare komme hen. Det gør det hyggeligt, så det ikke kun handler om hospitalsting.”
Danielle snakker allerede nu om selv at blive frivillig, når hun bliver gammel nok. Men inden da krydser vi fingre for, at Danielles fod bliver god igen.
”Hvis min fod skal amputeres, så bliver det en lang indlæggelse. Så er det kun caféen, jeg har at se frem til.”
Det har også været rart for mig som pårørende,
for der var mange smerter og bekymringer. Det gav mig ro et par timer, hvor jeg vidste, hun havde det godt. Når man har været sammen så mange dage på hospitalet, som vi har, så er det rart at have et afbræk.
- Sophie, mor til Danielle