
Get ready to #YELL
OKTOBER, 2023: Vi holder tre topambitiøse ungeseminarer i Afrika, Asien og Mellemøsten for unge humanitære frontløbere fra hele verden. Vi kalder det Youth Engagement & Lived Leadership - eller bare #YELL.
Vi ser ikke kun unge som fremtidens ledere – vi ser unge i hele verden, som allerede nu løfter et gigantisk humanitært ansvar: som frivillige ved frontlinjen i Ukraine, under oversvømmelser i Malawi og i Libanons ambulancetjeneste.
Vi har netop skudt tre topambitiøse ungeseminarer i gang! Her skal de seje ungdomsledere fra hele verden samle input til en ny strategi, der skal styrke unge frivilliges indflydelse i hele Røde Kors og Røde Halvmåne-bevægelsen og dygtiggøre dem som humanitære frontløbere.
De tre seminarer foregår i Kenya, Nepal og Libanon - og i 2024 holder vi endnu engang vores årlige Youth Leadership Academy i København med deltagere fra hele verden.
