Studiestøtte i Object Oriented Programming C# i Brøndbyhus udslusningsfængsel

    Vil du hjælpe en indsat med at tage en uddannelse? Har du erfaring med Object Oriented Programming C#? Bor du i området eller er du frisk på en køretur på URK's regning? Så er det dig, vi leder efter.

    Ungdommens Røde Kors mangler en frivillig, der har lyst til at yde studiestøtte til en indsat i Brøndbyhus udslusningsfængsel beliggende omkring Brøndby Strand.  Hvis du ikke bor i nærheden og ikke har egen bil, kan du lege en bil / tage offentligt transport på URK’s regning. 

    Indsatte i danske fængsler har mulighed for at tage en uddannelse under afsoning. Men det kan være rigtig svært at passe sine studier, når man sidder i fængsel. Derfor tilbyder Ungdommens Røde Kors frivillig studiestøtte til indsatte gennem konceptet ”Studerende Fanger”. Som studiestøtte mødes du med den indsatte i fængslet ca. en gang om ugen og hjælper med lektierne, eksamensforberedelse, studieplanlægning, motivation og alt det andet, der er svært, når man skal tage en uddannelse bag lukkede døre.

    Vi leder efter dig, som kan hjælpe med Object Oriented Programming C#. Du er måske selv studerende eller har været det for nylig, og du har lyst til at hjælpe et andet menneske godt videre i livet. Som frivillig vil du få en grundig introduktion og deltage i en obligatorisk uddannelsesdag for at forberede dig på mødet med den indsatte og fængslet.

    Vi tilbyder: 

    • Et meningsfuldt frivilligt arbejde, hvor du kan gøre en markant forskel for nogle af samfundets mest udsatte
    • Unik indsigt i fængselsverdenen, som er lukket land for de fleste
    • Uddannelse i og erfaring med struktureret studiestøtte og relationsarbejde
    • Sparring og erfaringsudveksling med andre studiestøtter

    For at blive frivillig studiestøtte skal du: 

    • Føle dig tryg i de fag, du giver studiestøtte i 
    • Forpligte dig til at mødes med den indsatte i Brøndbyhus udslusningsfængsel ca. en gang om ugen
    • Forpligte dig til at give studiestøtte i 6-12 måneder, indtil faget er afsluttet
    • Være mellem 20 og 35 år. 
    • Have en ren straffeattest og kunne sikkerhedsgodkendes
    • Have lyst til at gøre en forskel

    Ansøgning

    Send en ansøgning, hvor du kort beskriver dig selv og hvilke fag, du kan give studiestøtte i. Herefter hører du fra en af vores frivilligkoordinatorer hurtigst muligt.

    Vi glæder os til at høre fra dig!

     

    Om Studerende Fanger og Ungdommens Røde Kors

    Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation med mere end 3.000 frivillige, der hvert år laver aktiviteter for 5.000 børn og unge over hele landet.

    Undersøgelser viser, at uddannelse er en af de mest effektive måder at forhindre tilbagefald til kriminalitet. Uddannelse hjælper både tidligere indsatte i arbejde efter afsoningen, og det beskæftiger desuden de indsatte, mens de sidder inde. URK ønsker at være med til at styrke de indsattes muligheder i samfundet og motivere dem til andre løbebaner end de kriminelle. 

    Du kan læse mere om ”Studerende Fanger" her: https://www.urk.dk/studerende-fanger

    Adresse

    Gammel Køge Landevej 793
    2660 Brøndby Strand

    Ansøg om jobbet

    For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.