Klubber
Friluftsliv
Friluftaktiviteten er et månedligt tilbud til unge i alderen 13–18 år, hvor 6 unge mødes i naturen for at opleve fællesskab, bevægelse og nærvær i trygge rammer. Gennem aktiviteter som klatring, kanotur, vandring, fisketur og mad over bål får de unge mulighed for at prøve friluftsliv på en uformel og sjov måde.
Formålet er at skabe et frirum, hvor de unge kan være sig selv, opbygge relationer og få positive oplevelser, der styrker trivsel og følelsen af at høre til. Aktiviteten kræver ingen særlige forudsætninger og ledes af faste aktivitetsledere med erfaring i friluftsliv.
Aktiviteten starter d. 15/3 og afholdes til en start fire søndage frem til slutningen af juni. Tidsrummet er fra kl. 12–17. Det vigtigste for deltagelse er, at de unge møder op med gåpåmod og har lyst til at prøve nye aktiviteter.