Danske fodboldprofiler samler ind til udsatte børn
NOVEMBER 2021: I et unikt samarbejde samler TV 2, Røde Kors og Fodboldfonden ind til børn i udsatte positioner i Danmark. Det sker i et nyt indsamlingsprogram på dansk tv med Melvin Kakooza som vært søndag den 28. november kl. 20.00.
Danskerne får mulighed for at give en hjælpende hånd til børn i udsatte positioner herhjemme, når Fodboldfonden, Røde Kors og TV 2 søndag 28. november klokken 20.00 for første gang sender indsamlingsprogrammet ’Alle vores børn’.
Blandt andet samles der ind til Ungdommens Røde Kors’ sociale indsatser for anbragte børn. Her laver vores unge frivillige aktiviteter, der kan være et pusterum for børnene i en hård hverdag på den institution, hvor de bor.
Vært på indsamlingsprogrammet bliver Melvin Kakooza, der nærer stor kærlighed til det danske fodboldlandshold. Med i studiet vil også være flere af Danmarks helt store fodboldprofiler.
Læs meget mere om programmet og om, hvad de indsamlede midler går til på Røde Kors' hjemmeside: Alle Vores Børn