Studenter og praktikanter_stock_2025

    Bliv praktikant i Ungdommens Røde Kors i foråret 2026

    Ønsker du at være en del af Danmarks største humanitære ungdomsorganisation? Og vil du gøre en forskel for børn og unge, mens du samtidig får erfaring fra den virkelige verden og mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt? Så er det nu, du skal slå til!

    Som praktikant kan du forvente at blive del af en ambitiøs og dynamisk organisation med højt til loftet. Du skal være med til at udvikle vores aktiviteter, det lokale udviklingsarbejde, og som praktikant spiller du en vigtig rolle i det daglige arbejde. Du er garanteret et indholdsrigt forløb med masser erfaring og ansvar. 

    Vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse. Du skal desuden kunne arbejde selvstændigt med egne opgaver og trives i et dynamisk miljø, hvor tingene nogle gange går stærkt, og du skal have lyst til at samarbejde med frivillige - og se en styrke ved det frivillige ejerskab og engagement.

    Praktikperioden varer som udgangspunkt 20 uger fra den 5. februar 2026 til den 25. juni 2026. Arbejdstiden er ca. 30 timer ugentligt, men med god mulighed for fleksibilitet ift. dit studie. Praktikken er ulønnet, men vi stiller PC til rådighed.

    Din arbejdsplads bliver på Ungdommens Røde Kors’ sekretariat, Hejrevej 30 i København NV. 

     

    Vi søger praktikanter til fire af vores aktivitetsområder. Læs mere og ansøg herunder. Ansøgningsfristen er 17. oktober 2025 kl. 12.

    Vi tilbyder en arbejdsplads med et socialt og inspirerende miljø. Du vil få mulighed for at kunne afprøve dine kompetencer i en organisation, der arbejder visionært og målrettet på at skabe indsatser, der kan give børn og unge de bedste muligheder for et godt liv. Efter din praktik vil du få en udtalelse, der reflekterer din indsats og kompetencer, og du vil modtage løbende sparring fra din praktikvært.

    Din arbejdsplads bliver på Ungdommens Røde Kors’ sekretariat, Hejrevej 30 i København NV, hvor du kommer til at indgå i et uhøjtideligt miljø med ledelse, konsulenter, praktikanter, studentermedhjælpere og masser af frivillige. Her er god stemning og et godt læringsmiljø med ugentlige møder, sociale events og samarbejde på tværs. Det er en dynamisk arbejdsplads, hvor man oftest har mange bolde i luften. 

     

    Vi glæder os til at høre fra dig!