2025_klub_børn

    Bliv frivillig i en klub - ansøg nu!

    Alle børn og unge har brug for venner og gode oplevelser. Du kan skabe et frirum for børnene, hvor de får selvtillid og sjove aktiviteter at se frem til i hverdagen.

    Som frivillig i vores klubber skaber du et fællesskab for børn og unge, der har brug for venner og et sted at høre til. Vi samles om alt fra fællesspisning, lagkageløb, dans og tegning til rundbold, bowling, computerspil og filmaftener. Du er med til at bestemme, hvad I skal lave.

    Du bliver en del af en ung frivilliggruppe, hvor I hjælper hinanden med det hele og hygger jer.

    Flere steder søger vi også aktivitetsledere, hvor du får erfaring med projektledelse og i særlig grad sætte dit eget præg på aktiviteten

    Vi håber, du har lyst til at gøre en forskel for børnene og de unge et par gange om måneden. Vi glæder os til at høre fra dig!

    Vil du skabe et trygt og hyggeligt rum med sjove aktiviteter?

    Klubben er et frirum for de ting, der kan være svært for et barn eller en ung. Mange af de børn og unge, der kommer i vores klubber, har udfordringer i skolen eller derhjemme. De går måske ikke til nogle fritidsaktiviteter og mangler noget at se frem til. Du spiller en vigtig rolle, fordi du er med til at give børnene og de unge selvtillid og gode oplevelser, som de ellers ikke ville have haft. 

    Er du god til at læse højt? Til at spille fifa, give krammere, klæde dig ud eller finde på sjove aktiviteter? Så har vi brug for dig.

    Jeg er ikke så stille her, jeg snakker meget mere. Og jeg er også begyndt at sige lidt mere i skolen.

    - Sarah, 12 år

    Ansatte i urk trøjer
    I Ungdommens Røde Kors vil vi gerne tilbyde alle børn og unge gode fællesskaber. Derfor har vi klubber i hele landet, hvor børn og unge kan komme og møde andre på samme alder, få nye venner og gode oplevelser. Og møde voksne, der ser dem.

    Det bedste er, når en pige kommer hen og fortæller, at hun desværre ikke kan komme mere, fordi hun er begyndt til svømning og har fået to nye gode veninder. Så kan man se, hvilken forskel klubben har gjort for pigen, som ikke turde sige et ord den første gang, hun kom.

    - Mia, frivillig