Bliv en del af landsstyrelsen
Har du lyst til at engagere dig i spændende bestyrelsesarbejde?
Vi har en ledig plads i bestyrelsen frem til vores landsmøde i slutningen af september 2025. Den ledige plads kan både søges af interne frivillige og eksterne interesserede. Vi har besluttet os for at lukke op, fordi det er vigtigt for os, at vi har en bredt sammensat bestyrelse med vidt forskellige kompetencer og perspektiver. Pladsen er ledig til og med september.
Derfor søger vi dig, som har konkrete kompetencer, der kan gøre os til en dygtigere bestyrelse: Det kan være viden inden for digitalisering, jura, økonomi, presse - eller noget helt fjerde, som er mindre bestyrelses-klassisk, men som stadig er vigtigt!
Vi vægter at du har erfaringer, som URK kan lære af - også gerne fra andre (private, offentlige eller civile) organisationer.
Det er vigtigt, at du kan se dig selv i URK's formål og Røde Kors-principperne. Herunder at handle politisk neutralt i dit hverv som landsstyrelsesmedlem.
Du er under 30 år.
Hvis du er interesseret i at indtræde i Ungdommens Røde Kors’ landsstyrelse, bedes du udfylde opstillingsskemaet og sende det til vores direktionssekretær Amalie på: amalie@urk.dk.
Ansøgningsfrist: 24. januar kl. 23:59. Du vil få svar på din ansøgning i slutningen af uge 6.