Sammen om et sygt godt ungdomsliv
Kan man date, når man lever med en psykisk eller fysisk sygdom? Kan man have et godt ungdomsliv trods sygdom? Og må man som ven spørge ind til, hvordan det er at leve med sygdom? Det undersøger vi i kampagnen Sygt Ung, hvor vi sætter fokus på unge, der lever med psykiske eller fysiske sygdomme.
Kampagnens mål er at bekæmpe stigmatisering og tabu ved at fremhæve unges personlige historier og give håb. Vi ønsker at vise, at alle er mere end deres sygdom. Sygt Ung har til formål at skabe større forståelse og åbenhed, fordi vi ved, at tabu og fordomme kan være værre end sygdommen i sig selv. Kampagnen henvender sig til unge uden sygdom. Venner, klassekammerater og andre unge: Lad os stå sammen om et sygt godt ungdomsliv!