SygtUng_Banner2_2024

    Bag om kampagnen

    Det er femte gang, vi kører kampagnen Sygt Ung. Det gør vi, fordi vi ved, at der er mange tabuer omkring at have sygdom, når man samtidig er ung. Vi hører fra de unge i vores aktiviteter, at de blandt andet føler sig meget alene med deres sygdom, og at det er vigtigt at blive set som mere end sin sygdom.

    Inddragelse af unge med erfaringer

    Vi har i forberedelsen af kampagnen inddraget en referencegruppe bestående af unge med erfaring fra somatikken og psykiatrien. De har hjulpet os med at kvalificere kampagnens formål, koncept og været med til at idéudvikle dele af kampagneindholdet. Referencegruppen bruges løbende til sparring.

    Vi henter ligeledes input fra de unge, vi løbende er i dialog med i forbindelse med kampagnen. 

    Vores tilgang

    Vi har taget afsæt i metoden, social kontakt, og den måde som Sundhedsstyrelsens indsats, En af Os, arbejder med afstigmatisering på. Fundamentet for vores arbejde tager afsæt i tre spor, nemlig viden, holdninger og adfærd. Du kan læse mere her om vores tilgang her

    Det betyder, at det er unge, som selv har erfaringer med psykisk eller fysisk sygdom, der deler deres erfaringer. Dette med det formål er at bekæmpe stigmatisering og tabu ved at fokusere på historierne på en måde, der giver håb og viser, at alle er mere end deres sygdom. Kampagnen er målrettet andre unge og skal være med til at skabe større forståelse og åbenhed mellem hinanden.