SygtUng_Banner2_2024

    Vores hospitalscaféer

    Vi sætter sygdom på pause for indlagte børn og unge

    Det er en stor udfordring at være syg og indlagt som barn eller ung. Det kan blive svært at holde kontakten med venner og være del af et almindeligt barne- og ungdomsliv. Derfor driver unge frivillige fx 17 børne- og ungecaféer på hospitaler i hele landet – både på fysiske og psykiatriske afdelinger. Her skaber frivillige og patienter sammen et frirum, hvor sygdom, behandling og medicin kan komme på afstand for en stund, mens man bare fokuserer på at være barn og ung sammen med andre.

    Børne- og ungecaféerne er et samarbejde mellem Ungdommens Røde Kors og hospitaler og ungdomspsykiatriske afdelinger rundt om i Danmark. Caféerne er et tilbud til syge børn og unge – både dem, der er indlagt, og dem, der behandles ambulant. Vi har caféer målrettet både børn og unge med fysiske eller psykiske sygdomme. 

    Interesseret i et samarbejde?

    Det er vigtigt for os at skabe fællesskaber for unge på landets hospitaler. Derfor er vi også altid glade for at tage en uforpligtende snak eller holde et møde, hvor vi kan fortælle mere om vores hospitalscaféer. Hvis I har interesse i at høre mere om mulighederne for at få en hospitalscafé på jeres hospital eller afdeling, så er I meget velkomne til at skrive her:

    Du kan læse mere om vores arbejde her.