Gadefest_festplads_Ungdommens Røde Kors_2022

    Kom med til Ungdommens Røde Kors Gadefest

    I er inviteret til Ungdommens Røde Kors Gadefest, hvor I kan deltage med jeres børn og unge.

    Glæd jer til årets fedeste event, når Ungdommens Røde Kors holder to gadefester i København 7. maj og Aarhus 21. maj. Gadefesterne er for de børn og unge, der deltager i vores og jeres sociale aktiviteter – og I kan tage med.

    Gadefesterne byder på koncerter af Tobias Rahim, Tessa, Artigeardit og Icekiid. Det bliver en dag fyldt med overraskelser, foodtrucks, sjove aktiviteter, bubble tea og fede workshops. Det hele er GRATIS inkl. mad og drikke hele dagen, når bare I har tilmeldt jer på forhånd.

    I tilmelder jeres deltagere og frivillige via et af nedenstående to links:

    Fantastiske frivillige fra Ungdommens Røde Kors er med hele dagen til at skabe trygge rammer og sørge for, at vi alle får en dag, vi aldrig vil glemme.

    Gadefesterne er arrangeret i samarbejde med Roskilde Festival Experience, som også bidrager med tryghedsværter på festpladserne.

    Vi skal have det for fedt og fejre de sunde, rare og nære fællesskaber, som vi alle har savnet under en alt for lang tid med corona.

    Læs mere om programmet til gadefesterne her: