Gadefest_festplads_Ungdommens Røde Kors_2022

    For forældre

    Kære forældre/værger. Vi inviterer jeres børn og unge til årets mest fantastiske festdag. En dag med fede koncerter, overraskelser og inkluderende fællesskaber, hvor tryghed er i højsædet. Alt er gratis for de børn og unge, der deltager i en aktivitet hos Ungdommens Røde Kors eller en anden inviteret organisation - mad og drikke er ligeledes gratis. Arrangementerne er helt alkoholfrie.

    Ungdommens Røde Kors inviterer hundredvis af børn og unge til to fantastiske gadefester i København og Aarhus. Vi ønsker at give jeres børn og unge en uforglemmelig dag med gode minder, rare fællesskaber og følelsen af, at have været en del af noget helt unikt.

    Dagen kommer til at bestå af koncerter med tidens største unge-idoler, gratis madboder og sjove, overraskende events. Det er en alkoholfri fællesskabs-fest. 

    Alle, der skal med til gadefesterne må også tage en ven, en forælder/værge eller en frivillig fra sin Ungdommens Røde Kors-aktivitet med.

    Vores fantastiske frivillige er også med hele dagen til at skabe trygge rammer og sørge for, at vi alle får en dag, vi aldrig vil glemme. Find vores tryghedsregler her.

    Vi skal have den bedste dag og fejre de sunde, rare og nære fællesskaber, som vi alle har savnet under en alt for lang tid med corona.

    Hvornår er Gadefesterne?

    KØBENHAVN: 7. maj på Enghavevej 80, KBH V

    AARHUS: 21. maj Under Ringgadebroen

    Det er nødvendigt at tilmelde dit barn på forhånd. Det kan gøres på to måder:

    De frivillige fra Ungdommens Røde Kors-aktiviteterne deler printede invitationer og tilmeldingsblanketter ud, som skal udfyldes og afleveres tilbage til de frivillige på aktiviteten.

    ELLER

    Du kan tilmelde dit barn (+ evt. en ledsager) online ved at følge dette link.

    Fristen for tilmelding er

    • 25. april for København
    • 13. maj for Aarhus

     

    Vi har fokus på tryghed

    En af vores grundværdier for Ungdommens Røde Kors' Gadefest er tryghed. Vi har fokus på at skabe trygge rammer for dit barn og de andre deltagere, så du som forælder/værge kan sende dit barn afsted til gadefest i København eller Aarhus uden at have ondt i maven.

    Gadefesten er et lukket arrangement. Det vil sige, at området er spærret af med hegn, og det kun er muligt at komme ind, hvis man har modtaget en billet fra os i Ungdommens Røde Kors. Gadefesterne er alkoholfrie, og vores frivillige er til stede og sørger for god stemning, og at hjælpen altid er nær.

    Læg mærke til, at det ikke er muligt at gå ind og ud af festpladsen i løbet af arrangementet. Når du først har forladt det lukkede festområde, kan du således ikke komme ind på pladsen igen.

    Ungdommens Røde Kors afholder gadefesterne i samarbejde med Roskilde Festival Experience. Find arrangementets tryghedsregler her.

    Hvad er Ungdommens Røde Kors?

    99 år siden...

    ...at vi blev grundlagt i år 1923.

    Omkring 10.000...

    ... børn og unge deltagere i vores aktiviteter og cirka 3.000 er frivillige.

    Cirka 200...

    ... aktiviteter har vi i hele landet.

    Vores frivillige har masser af erfaring med at skabe et trygt rum, involvere og glæde børn og unge i positive fællesskaber.

     

    Hvordan tilmelder jeg mit barn til gadefesten?  

    Du kan kontakte de frivillige, der er ansvarlige for aktiviteten, så kan de give dit barn en invitation og en tilmeldingsblanket, som I skal udfylde og aflevere tilbage. Eller du kan tilmelde dit barn + en ledsager online via dette link.

    Find kontaktoplysninger til de frivillige fra aktiviteten her.

     

     

    Find arrangementets tryghedsregler her.

    Fotos: Johan Adrian Buus