Du prøver at strække tiden i liggestolen. Kaffen er trods alt kun liiige blevet hældt op og den er altså bedst varm… men stemmerne går ikke væk.
Bilturen er overstået - pyyyhh! Og alle er kommet levende frem til sommerhuset uden de store mén. Både Otto og Oda fik sunget, tegnet og spist deres mange små lækkerier. Nu gælder det ferie i sommerhus med børn. Og kunsten at underholde børn i sommerhus.
Og I to på forsædet? I nåede faktisk også at smile, mens I skrålede med på alle de tossede børnesange, I kunne komme i tanke om. Det var faktisk alt i alt en god tur til sommerhuset – også takket være listen med de gode idéer til bilturen.
Sommerhuset dufter af rent, og alt er, som det skal være. Ungerne løber allerede rundt og genfinder steder, og insekter de lagde til at sove eller byggede hus til sidst: ‘Arj se lige, Hr. Bænke er blevet kæmpestor siden sidst! Han har garanteret bare spist hele vinteren.’ ‘Ørrrhhmm..moar..? Kan du huske den mus, jeg fandt i skoven, inden vi kørte sidst? Den var så ikke helt død…’
Arrrhrhrh..tælle til ti..og pakke ud, sætte på plads, lave kaffen..aaaahhh!
‘Ørrrhhmm..moar..? Kan du huske den mus, jeg fandt i skoven, inden vi kørte sidst? Den var så ikke helt død…’
Så starter balladen: hvad skal vi lave på stranden, kan vi lave bål i haven, hvad skal vi spise til aftensmad, hvad skal jeg lave, når Kamilla ikke er kommet i sit sommerhus endnu..
Du prøver at strække tiden i liggestolen. Kaffen er trods alt kun liiige blevet hældt op og den er altså bedst varm… men stemmerne går ikke væk, og du kan ligeså godt tage tyren ved hornene: Du har brug for en god ide, du har brug for en liste med tips og tricks til lege i sommerhuset – en liste, der kan redde ferien!
Heldigvis har Ungdommens Røde Kors lavet netop sådan en liste til dig og din familie. Her finder du listen med lege med børn i sommerhus,. I løbet af Juli får du flere tips og tricks, så du kan roligt trække vejret igen :-)
Du puster ud og kalder på ungerne:
‘Jeg kan en leg..!’
Lege i sommerhuset
Når bare solen skinner, så kan vi godt finde på noget at lege. Eller kan vi? Indimellem går man jo i stå og kan slet ikke finde på noget at lave.
På Pinterest.com kan man finde mange rigtig sjove og gode forslag. Vi har været inde og lure lidt for dig, så du har lidt at starte på :-)
Gode grin kan man nemlig leve længe på, og det er det, som gør ferien til noget, ungerne husker med smil og store fagter.
- Vandelefant. En god gang vandelefant får grinet frem, allerede inden I er gået i gang. Find et par gamle nylonstrømper og put en bold i den ene fod. Tag herefter strømpen på hovedet, som en hat. Stil vandflasker på en bane – og prøv nu at ramme vandflaskerne så de vælter. Prøv også på tid eller mens I løber!
- Vandæggeløb. Vandæggeløb sviner ikke så meget – og det er sjovere at bruge æggene til at bage kager med. Skift dem derfor ud med små vandballoner som I løgger på grydeskeer – og løb så gennem haven uden at tabe ballonerne! Udvid f.eks. banen til at gå rundt om huset eller ind i skoven…
- Når I har brug for en pause eller bare en ekstra leg i rundt om middagsbordet, så prøv app’en ’Gæt og grimasser’. Mega sjov og lidt hektisk gættekonkurrence for hele familien :-)
Billeder og inspiration fra Pinterest.com og Novasol- udlejning af feriehuse
Få inspiration sendt direkte til telefonen, så du altid har det med dig - uanset om du er hjemme eller på farten.