
Vi præsenterer: U-strukturkommissionen
Vil du være med til at tegne fremtidens sundhedsvæsen på en lærerig workshop til marts? Deltag i U-strukturkommissionen.
Vi inviterer 60 dygtige studerende på tværs af uddannelser og geografi til at deltage i U-strukturkommissionen og udarbejde innovative løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer og fremtidige strukturer.
De studerende skal give deres bud på, hvilke beslutninger politikerne skal træffe, når de skal løse de mange udfordringer, der lige nu står i kø i sundhedsvæsenet. For eksempel udfordringer med at rekruttere personale, ulige vilkår for patienter og pårørende, demografiske udfordringer og manglende fokus på bæredygtighed.
Vi samles en hel dag d. 14. marts i Aarhus.
Her tager vi udgangspunkt i de uløste behov, som folk i berøring med sygehus og sundhedsvæsen oplever. Som deltager bliver du både klogere på sundhedsvæsenets muligheder og udfordringer - og på den innovationsmetode, vi bruger i løbet af dagen.
Produktet af dagen udfordrer den officielle Sundhedsstrukturreform, der består af dygtige folk, men hvor der er nul unge hjerner til at tænke med. Vi håber at kunne overrække nogle fede konkrete forslag til de relevante politikere, så man kan se et aftryk i de endelige planer for fremtidens sundhedsvæsen.
Tilmelding
For at sikre din plads, bedes du tilmelde dig senest den 8. marts.
Vi ønsker, at deltagerne har den bredest mulige repræsentation og vil derfor udvælge deltagerne hurtigst muligt efter fristen.
Du tilmelder dig ved at udfylde dette spørgeskema.
Praktisk om U-strukturkommissionen
- Arrangør: Ungdommens Røde Kors, Aarhus Kommune, ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskaber) og en række innovative enkeltpersoner
- Dato og tid: 14. marts, klokken 10-18 med lidt mad, inden du drager afsted igen
- Sted: Aarhus Kommune, Rådhussalen, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C.

Hvad er sundhedsstruktur-kommissionen?
Hvad kan du forvente?
- En dag fyldt med spændende udfordringer og kreative dialoger i et tværfagligt miljø
- Mulighed for at arbejde i teams på at løse udfordringer og behov i sundhedsvæsenet, der er beskrevet i 30 små film
- Brug af en innovativ faciliteringsmetode, der både udvikler dine kompetencer og giver uventede løsninger
- Deltagelse i udarbejdelsen af visuelle ”storyboards”, der omdannes til en tegneserie af
- professionelle animatorer og viser en mulig fremtid
- Netværk med andre studerende og eksperter inden for sundhed, teknologi, økonomi, antropologi m.fl.
- Bidrage til et færdigt resultat, der skal overdrages af Ungdommens Røde Kors til ministre, politikere og beslutningstagere
- Et gavekort på 500 kroner som tak for din deltagelse