Studiestøtte til indsatte og løsladte
Studiestøtte i Nyborg Fængsel
Studerende Fanger i Nyborg Fængsel er en studiestøtteordning for indsatte, der studerer.
Studiestøtte betyder, at man som indsat studerende kan få støtte af en frivillig til læsning, opgaveløsning, eksamensforberedelse og planlægning af sit studieforløb. De frivillige har selv studereret eller er studerende og kan derfor hjælpe både fagligt men også give gode råd til, hvordan man studerer og holder gejsten oppe, hvis motivationen daler.
Formålet med Studerende Fanger er, at man som indsat kan få støtte til at bryde med sin kriminelle baggrund ved at uddanne sig og skabe nye muligheder for sin fremtid. Studiestøtten foregår i fængslet cirka en gang om ugen.
Tag kontakt til studiestoette.nyborg@urk.dk hvis du vil være frivillig, eller hvis du vil vide mere om, hvordan man får studiestøtte.