Ferie- og Weekendlejr

Lejr 16 - Lykkelejren
Lykkelejren er resultatet af fire ferielejrveteraners drøm om at skabe vildere og jordbundne oplevelser for endnu flere udsatte børn i Danmark.
Lykkelejren er derfor den perfekte mulighed for dig som frivillig, der godt kan lide at starte nye ting op og som gerne vil give noget god energi videre til andre. Lejrens primære byggeklodser er, (1), at alle er forskellige, og vi skal kunne rumme alle, (2) at vi er en analog lejr med fokus på oplevelser udenfor, (3) at vi vil gerne både vil kunne dvæle ved de gode oplevelser og indtryk og samtidig improvisere når der er behov for at der sker noget vildt. Vi vil gerne have frivillige med så forskellige baggrunde som muligt, så hvad enten du er murer, pædagog, tømrer, statskundskaber, arbejdsmand/kvinde, kommunikationsstuderende, naturvejleder, kok og/eller kunstner så tror vi på, at du har noget unikt at give til børnene!
Lejren har et fokus på natur og bevægelse, og arbejder med en blanding af de aktiviteter vi planlægger på forhånd og de aktiviteter, som opstår spontant i et sjovt øjeblik børnene. Så hvad enten du er til detektivdag, uhyggelige historier, en dag på mountainbike, moderne dans, byg et hus, bål eller en dag ved vandet, så er der næsten fire rammer.
På Lykkelejren er det vigtigt for os, at alle er med til at bære ugen og der vil derfor være en høj grad af medbestemmelse og mulighed for at få ansvar. Vi arbejder med en ”flad struktur” hvor der ikke er langt fra lejrlederen til hjælperen. Vi skaber rammerne og bringer børn og hjælpere sammen – du skaber oplevelserne – og det er kun fantasien der sætter grænser!
Adresse
Faxehus Efterskole
Strandstræde 3
4654 Faxe Ladeplads
Vi afholder lejr i uge 28