Lektiehjælp
Læringscafé i Svendborg
Vær med til at skabe et positivt rum for læring
I læringscaféen i Svendborg hjælper de frivillige børnene med deres lektier. Hyggen bliver dog anset som lige så vigtig som lektielæsningen, og de frivillige prioriterer derfor også at hygge med højtlæsning, lege og snacks i caféen. Nogle gange tager børnene og de frivillige også ud og laver sjove sociale arrangementer.
Læringscaféen ligger ved Jægermarken og er for områdets børn og unge – mange af børnene har en anden etnisk baggrund end dansk. Der kommer ca. fem børn pr. gang og de er alle mellem 8-12 år. Læringscaféen er hver mandag kl. 16-18.
Kontakt: Signe Pejstrup på slp@domea.dk