
Køb et julesponsorat 2022
Giv en særlig gave til børn, der må holde jul uden for hjemmet, og fyld deres højtid med julehygge og nærvær i selskab med dedikerede unge frivillige fra Ungdommens Røde Kors.
Der er noget ekstra magisk over julen.
Det kan jeg mærke på børnene, når de får lov til at lave de juleting, som de også har hørt, at deres kammerater laver derhjemme.
- Jacob, frivillig på krisecenter.
Flere tusinde børn i Danmark oplever julen inde fra et hospital, en døgninstitution eller et krisecenter. For dem er højtiden ikke forbundet med samme glæder, som for alle os andre.
Hos Ungdommens Røde Kors gør vi, hvad vi kan for at forsøde den svære tid og bringe julehygge, fællesskab og omsorg ind til børnene på de danske institutioner.
Du og/eller din virksomhed kan hjælpe os og være med til at gøre en forskel for nogle af Danmarks mest udsatte børn og unge.
Kontakt vores konsulent for erhvervspartnerskaber, Sidsel Nybo Andersen, for at blive julesponsor via mail eller telefon 28 95 66 51.

Jeres sponsorat er fradragsberettiget. Læs mere her
Det er fedt
at give børnene det skud julehygge, som de mangler at få. Da vi bagte julekager, fortalte en dreng på otte år mig, at han aldrig havde prøvet at bage julekager før.
- Jacob, frivillig på krisecenter.
JULESPONSORATER
Når I som virksomhed køber et julesponsorat, er I med til at bringe hjertevarme, fællesskab og omsorg ind i livet hos nogle af Danmarks mest udsatte børn. Herunder kan I se de fire sponsorater.
Håndlavet julepynt er lavet og doneret af de frivillige Nørklere i Røde Kors.
Kan jeg trække mit sponsorat fra i skat?
Du kan få fradrag for din donation op til 16.600 kr.
Din virksomhed kan som hovedregel trække HELE beløbet fra i skat, når der er tale om et sponsorat.
Husk at angive CVR-nummer, så indberetter vi automatisk din donation til SKAT
Hvis der indgår et element af mod-ydelse (f.eks. markedsføring) i forbindelse med et sponsorat, har virksomheden som hovedregel fradrag for hele beløbet som driftsudgift. Det er op til virksomheden at bedømme - evt. efter samråd med virksomhedens revisor - om beløbet kan fratrækkes som en driftsomkostning (f.eks. reklameudgift) jævnfør statsskattelovens § 6.
Den feedback, vi får fra børnene,
når de ægte forstår, at vi ikke får penge for det, men bare gerne vil være sammen med dem, er fantastisk. Det kommer helt bag på dem.
- Jacob, frivillig på krisecenter.