Klubber
KLUB SEJE TØSER / MADKLUBBEN MJØLNERPARKEN
Pigeklubberne i Mjølnerparken består af to klubber: Klub Seje Tøzer og Madklubben Mjølnerparken. Klub seje Tøzer er for piger mellem 7-13 år. Her mødes vi og bager, tegner, danser, ser film, spiller spil, leger - kun fantasien sætter grænser. Pigerne inddrages i planlægning af aktiviteter, så de også har indflydelse og er med til at sætte rammerne for klubben. Madklubben Mjølnerparken er for piger mellem 16-19 år. Her skiftes pigerne til at vælge ret, købe ind og lave mad sammen med os, hvorefter vi spiser sammen. Her bliver der snakket om alt mellem himmel og jord i trygge og hyggelige rammer med plads til alle. Klubberne har det til fælles at de er fulde af råhygge, grin og gode stunder. Men vigtigst af alt skaber et frirum og et fællesskab, hvor man hverken er søster, datter eller elev, men bare er sig selv. Vi mødes hver tirsdag fra 17-21:00. Klub Seje Tøzer er kl. 17-18:30 og Madklubben er fra kl. 18.30-21:00.
Adresse
Hothers Plads 2
2200 København N
Klub Seje Tøzer fra kl. 17-18.30. Madklubben fra kl. 18.30-21.30.