Vores nyopstartet børneklub mangler legesyge frivillige. Er det dig?
Vores ny børneklub mangler frivillige! Har du lyst til at at skabe glæde, hygge og frirum for børn, så skal du være med!
Hvad er Børneklubben?
Børneklubben er et frirum for børn og unge. Vi har åbent når der er fællesspisning i Røde Kors Huset Vest og bliver på den måde et tilbud til de børn der benytter sig af Røde Kors' fællesspisningstilbud sammen med deres familier. Klubben er til for at styrke positive fælleskaber blandt de børn der bor i Gellerup området. Som frivillig er man med til bestemme hvad man laver i klubben, om det er at spille brætsil, lave noget kreativt, spille fodbold, eller hvad man ellers kan finde på. Det er fantasien der sætter grænser!
Hvad får du ud af at være med?
Når du engagerer dig i Børneklubben og Ungdommens Røde Kors Aarhus, er du med til at forbedre livet for børn og unge gennem positive og ligeværdige ung-til-ung relationer. Du bliver samtidig en del af et stort socialt netværk med flere end 300 engagerede unge, som løbende ses til dialogmøder og sociale begivenheder.
Derudover kan du bruge dit organisationsengagement til at styrke din faglighed og udvikle dine kompetencer.
Hvor og hvornår?
Røde Kors Huset Vest Edwin Rahrs Vej 32P, 8220 Brabrand Vi har åbent mandage fra 17 til 19.
Hvad forventer vi af dig?
Når du er en del af Børneklubben, forventer vi at du møder op med en positiv indstilling og en naturlig ansvarsbevidsthed overfor børnene. Det er vigtigt at du har lyst til at bruge tid med børnene og være med til at bidrage til klubben og dens videre udvikling, så vi kan give børnene trygge og hyggelige rammer.
Hvordan kommer jeg med i Børneklubben?
Du trykker bare på ”Kontakt organisation” herunder eller knappen ”Ansøg om jobbet” øverst til højre.
Vi glæder os til at høre fra DIG!
Edwin Rahrs Vej 32P
8220 Brabrand
For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.