Bliv frivillig i en læringscafe i Svendborg
Vil du være med til at give børn og unge lyst til at lære og troen på, at de kan trives i skolen? Ungdommens Røde Kors søger lige nu frivillige til vores læringscafé i Svendborg
Hvad skal man som lektiehjælperSom lektiehjælper gør du en enorm forskel for børn og unge, der har faglige udfordringer og brug for støtte. Vores lektiecafé er meget mere end bare lektier: Det er et socialt rum, hvor børnene og de unge på en afslappet og positiv måde kan få hjælp til lige netop det, de har svært ved. Det er også et sted, hvor der er plads til at være frustreret, tage en pause, hygge sig eller fortælle røverhistorier – og man må også godt komme, selvom man ikke har lektier for.
Læringscaféen holder åbent hver mandag fra kl 16.00-18.00
Hvad får du ud af at være frivillig?
- En unik mulighed for at være med til at gøre en forskel for andre i dit lokalområde og som sætter stor pris på din tid
- Nye relationer, og muligheden for at knytte bånd til andre frivillige.
- Muligheden for at deltage i de mange sociale og faglige arrangementer som URK tilbyder
- Betydelige ekstra egenskaber og erfaringer at skrive på dit CV.
Hvem er du?Vi søger dig, der er mellem 18 og 35 år, har tiden, lysten og overskuddet til at bruge to eftermiddage om måneden på at hjælpe børn og unge med lektierne i en hyggelig og afslappet atmosfære. Du skal have lyst til at lære fra dig, og indgå i en frivilliggruppe, hvor i arbejder godt sammen.
Hvordan ansøger du?For at søge frivilligjobbet skal du sende en kort ansøgning ved at trykke på "Kontakt organisation".
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jægermarken 44, 1
5700 Svendborg
For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.