Ungeklub på Psykiatrisk Afdeling Vejle søger frivillige

    Vær med til at skabe frirum og hyggestunder for unge på Psykiatrisk Afdeling Vejle. Sammen med andre frivillige skaber du et åndehul for de unge indlagte.

    Psykiatrisk Afdeling i Vejle og Ungdommens Røde Kors søger engagerede og passionerede frivillige mellem 21 og 30 år til aktiviteter og samvær med unge i  hospitalscaféen.

    Caféen fungerer som et fristed for unge mellem 18 og 30 år. Her kan de få et afbræk fra hverdagen på afdelingen, og få ledt tankerne væk fra sygdom og behandling, gennem sjove aktiviteter og samvær med andre unge og frivillige fra URK.

    Denne café er en del af et større projekt i samarbejde med VELUX fonden og Region Syddanmark, for at sikre at ingen sygdomsramte børn og unge føler sig alene i en livskrise, og at alle kan være noget for nogen.

    Din indsats er vigtig:

    Som frivillig i klubben skal du være med til at skabe rammerne for et hyggeligt og afslappende samvær, samt indgå i den videre planlægning og gennemførsel af forskellige aktiviteter. Du kan være med til at skabe disse aktiviteter, igennem planlægning og samarbejde med andre frivillige.

    Vores erfaringer fortæller os, at dette er med til at skabe et vigtigt og tilfredshedsskabende frirum for de indlagte unge, samt et afbræk fra diagnoser, læger, og  bekymringer.

    Dette forudsætter et ønske om at udvise empati og forståelse for de unges situationer, et engagement i det sociale samvær, samt overskuddet til at tage svære samtaler, når behovet opstår.

    Vi forventer, at du:

    • Har lyst og overskud til at engagere dig i de unge, mens du er på besøg
    • Har forståelse og empati for deres situationer
    • Er mellem 21 og 30 år
    • Kan afsætte 2-3 timer om aftenen, 2 gange om måneden, deltage i månedlige planlægningsmøder, samt løbende uddannelse
    • Har lyst til at være en del af projektet i minimum 6 måneder

    Hvad kan du forvente?

    URKs vigtigste mål er at passe på dig som frivillig. Dette gør vi med løbende supervision, uddannelsesdage og en kontaktperson. Derudover;

    • Vil du blive uddannet og grundigt forberedt på at indgå som frivillig i ungeklubben
    • Vil du blive en del af et seriøst projekt, som gør en vigtig forskel for andre unges hverdag
    • Vil du få indflydelse og medansvar så du kan sætte dit præg på fremtiden for klubben
    • Vil du blive en del af en frivilliggruppe, som sætter det interne sociale samvær højt
    • Vil du blive en del af Danmarks største humanitære ungdomsorganisation med mulighed for networking og videre kontakt

    Det praktiske:

    Caféen drives udelukkende af frivillige. Derudover har frivilliggruppen en kontaktperson på Hospitalet, som står for den øvrige kontakt og overordnede ansvar.

    Åbningstid: tirsdag kl. 18.30-20.30

    Der holdes en obligatorisk uddannelsesdag på afdelingen, hvor der forventes at du som frivillige kan deltage. Mere information følger.

    Hvis det har fanget din interesse, så send en motiveret ansøgning til den oplyste mail-adresse.

    Samtaler afholdes hurtigst muligt.

    Adresse

    Nordbanen 5
    7100 Vejle

    Ansøg om jobbet

    For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.