Lektiehjælpere søges til lektiecafé i Aalborg Øst
Har du lyst til at gøre en forskel for unge på klassetrinene 4.-9. klasse og yde lektiehjælp i særklasse? Så læs videre og ansøg stillingen som frivillig lektiehjælper hos Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors søger frivillige hænder til en lektiecafé i Aalborg Øst, hvor du får mulighed for at skabe sociale relationer og nærvær til unge i alderen 8-15 år. På Biblioteket ved Trekanten tilbyder Ungdommens Røde Kors lektiehjælp til børn og unge med fag som dansk, engelsk og matematik. Aktiviteten foregår hver tirsdag fra kl. 15.30-17.30.
Hvad skal du som frivillig i lektiecaféen?
Din rolle som frivillig lektiehjælper i lektiecaféen er blandt andet, at:
- Hjælpe de børn og unge, der har brug for hjælp med deres lektier
- Være klar på at skabe relationer på tværs af aldersgrupper
- Give de børn og unge tid og plads til det, de kommer med
- Være med til at skabe hyggelige og trygge rammer i lektiecaféen
Hvad får du?
- En unik mulighed for at være med til at gøre en forskel for børn og unge i dit lokalområde
- Mulighed for at skabe et netværk og lære andre frivillige at kende
- Mulighed for at deltage i sociale arrangementer, oplæg og kurser og derigennem udvikle dig
- Mulighed for at udvikle kompetencer, der kan kobles direkte på CV’et
Hvad forventer vi af dig?
- At du er engageret i at skabe relationer med de unge
- At du er mødestabil
- At du er udadvendt og social anlagt - og har lyst til at blive en del af et stærkt fælleskab, både i aktiviteten og i resten af URK
- At du kan hjælpe med enten dansk, engelsk eller matematik, eller andre relevante fag
- At du kan møde i lektiecaféen minimum to gange om måneden
- At du har motivation og lyst til at hjælpe
Praktisk information
- Lektiecaféen foregår hver tirsdag fra kl. 15.30-17.30
- Aktiviteten foregår i Biblioteket Trekanten, Sebbersundvej 2A, 9220 Aalborg Øst
Hvis det lyder som noget for dig, så send en kort ansøgning med din motivation for stillingen samt et CV. Der vil løbende blive holdt samtaler.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Ungdommens Røde Kors Aalborg
Sebbersundvej 2A
9220 Aalborg Øst
For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.