Frivillige lektiehjælpere søges til lektiecafé i Nørresundby
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge gennem lektiehjælp? Så læs med her og søg jobbet som frivillig i lektiecaféen i Ungdommens Røde Kors, Aalborg
Hvad er lektiecaféen Kvarterets Hus?
I lektiecaféen hjælper de frivillige med lektier, men der bliver også brugt tid til at hygge med snacks, kage og forskellige slags indlæringslege. Lektiecafeen Kvarterets Hus er for folkeskoleelever i Nørresundby og omegn.
Hvad skal du?
- Du skal hjælpe med at skabe tryghed, hygge og noget socialt med de børn, der kommer til lektiecaféen
- Derudover skal du have lyst til at hjælpe med lektier eller andre opgaver, de kunne have behov for at få løst
- Du skal være engageret og motiveret for at arbejde med børn og unge
Hvad forventer vi af dig?
- At du som minimum kan afsætte to timer hver anden uge
- At du så vidt muligt deltager i vagtplanlægningsmøder
- At du overholder aftalte vagter
- At du besvarer mails og henvendelser fra den fungerende teamkoordinator
- At du er samarbejdsvillig og har lyst til at gøre en forskel
Hvad får du?
- En unik mulighed for at være med til at gøre en forskel for andre i dit lokalområde
- En masse spændende og sjove oplevelser som du selv kan være med til at definere og planlægge
- Mulighed for at deltage i gratis sociale arrangementer, oplæg, kurser og workshops
- Mulighed for at pynte dit CV
Praktisk information:
- Lektiecaféen er for børn og unge i folkeskolen fra 1.-9. klasse
- Aktiviteten foregår hver onsdag kl. 15:30-17:30 i Kvarterets Hus ved Vangen 83C, 9400 Nørresundby
Hvis det lyder som noget for dig, så tøv ikke med at sende dit CV samt en kort ansøgning omkring din motivation for at være frivillig lektiehjælper. Vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Ungdommens Røde Kors, Aalborg
Vangen 83C
9400 Nørresundby
For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.