Frivillig aktivitetsleder søges til Personlig Lektiehjælp

    Har du organisatoriske evner og et hjerte, der brænder for frivilligt arbejde? Her får du mulighed for at koordinere aktiviteten og de øvrige frivillige, som støtter børn og unge, der møder sociale og faglige udfordringer i hverdagen.

    Hvad er Personlig Lektiehjælp?

     

    Personlig Lektiehjælp søger lige nu aktivitetsledere, som skal blive en del af en aktivitetsledergruppe i en af URK Odenses ældste aktiviteter. Vi søger flere aktivitetsledere, så du som ny aktivitetsleder ikke vil komme til at stå med ansvaret alene.

    Hos Personlig Lektiehjælp hjælper vi børn og unge fra 0.-9. klasse, der møder udfordringer i skolen – både fagligt og socialt. Formålet med aktiviteten er at hjælpe børn og unge, der har udfordringer i hverdagen ved at give dem en god oplevelse i forbindelse med læring. Lektiehjælpen foregår hjemme hos familien, og som lektiehjælper fungerer man også som rollemodel for både barnet og familien.Som a-leder er dine arbejdsopgaver at:

    • Have overblikket over aktiviteter og de frivillige, der er med i Personlig Lektiehjælp, således at de frivillige har det godt i deres funktion
    • Matche frivillige med familier, hvor et barn har brug for støtte og hjælpe de frivillige med at etablere kontakt
    • Støtte de frivillige i at koordinere deres vagter
    • Stå for ansættelsessamtaler
    • Stå for budgetplanlægning, da URK stiller budget til rådighed
    • Tage ansvar for, at dette aktivitetstilbud fungerer optimalt samt håndtere potentielle udfordringer.

    Vi forventer, at du: 

    • Er mellem 22 og 35 år
    • Er engageret og handlekraftig
    • Kan arbejde selvstændigt og trives med ansvar
    • Har tid og overskud i hverdagen til at engagere dig i projektet ca. 2-3 eftermiddage i måneden
    • Kan se dig selv være engageret i frivilligjobbet i et år og gerne mere

    Det får du som aktivitetsleder:

    • En udfordrende lederstilling, hvor du vil få ansvaret for frivillige og brugere af personlig lektiehjælp
    • Samarbejde og sparring med en erfaren ledergruppe, som vil støtte dig og stå for din oplæring som aktivitetsleder
    • Erfaring med projektledelse, rekruttering af frivillige, budgetplanlægning og NGO-arbejde
    • Mulighed for at deltage i de mange sociale og faglige arrangementer som URK Odense tilbyder
    • Optimering af dit CV med ord som ledelse, ansvar og koordinering.

    Er din interesse fanget, så tryk ind på "Kontakt organisation" og send en beskrivelse af dig selv, din erfaring og din motivation for at søge netop denne stilling - du bedes skrive det hele i tekstfeltet under dine kontaktinformationer, da du IKKE vil blive informeret om en mailadresse til eftersendelse af yderligere dokumenter. 

    OBS: Det er frivilligt arbejde og derfor ulønnet.

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Adresse

    Lind Hansens Vej 9
    5000 Odense C

    Ansøg om jobbet

    For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.