Madklubben i Sønderborg søger frivillige!

    Vil du være en del af et fedt frivilligfællesskab? Og samtidig gøre en kæmpe forskel for børn og unge, igennem madlavning?

    Elsker du hyggen omkring madlavning? Så er Madklubben i Sønderborg lige noget for dig! I Madklubben laver vi mad sammen med børn og unge i alderen 9-15 år. Madklubben blev etableret i december 2020, og den har lige siden været åbent både fysisk og virtuelt - indendørs og udendørs. 

    Madklubben består på nuværende tidspunkt af 10 børn, og vi holder åbent hver mandag i ulige uger fra kl. 17-19. Vi har en drøm om kunne holde åbent hver mandag, således vi kan give flere børn muligheden for at være en del af Madklubben, og derfor søger vi flere engagerede frivillige! OBS. Ungdommens Røde Kors har fastsat aldersgrænsen for frivillige til at være 17-35 år.

    På en vagt, vil du sammen med 2-4 andre frivillige, sørge for at finde opskrifter, handle ind, gøre køkkenet samt redskaber klar, lave mad med børnene, spise sammen, sørge for oprydning og sikre, at der er en god stemning i løbet af hele aftenen. 

    Madklubben holder til i Frivillighedens Hus på Perlegade 50, 6400 Sønderborg.

    Du vil elske at være frivillig, hvis du…

    • Er nysgerrig på andre mennesker – især børn og unge.
    • Har et stort engagement, er fuld af gode idéer og har lyst til at arbejde tæt sammen med andre frivillige, der også. har noget på hjertet.
    • Vil have gode erfaringer med frivilligt, socialt arbejde samt madlavning.
    • Har 2-4 timer om måneden at give.

    Det får du:

    • Du bliver en del af et unikt, lokalt og socialt fællesskab
    • Du får masser af sjove oplevelser
    • Du får point på CV’et
    • Du kan deltage i kurser og workshops, som bidrager til din personlige udvikling
    • Du bliver en del af Danmarks største humanitære ungdomsorganisation

    Sådan ansøger du:Klik ind på "Kontakt organisationen" øverst i denne annonce og udfyld formularen  – her er det vigtigt, at du i tekstfeltet skriver lidt om dig selv. F.eks. om...

    • Din baggrund (alder, uddannelse, job, anden frivilligerfaring etc.)
    • Dine interesser.
    • Din motivation for at være frivillig.

    Det er vigtigt, du udfylder tekstfeltet, for vi vil rigtig gerne vide, hvem du er :)

    Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!

    OBS! Vores Ungdommens Røde Kors-afdeling i Sønderborg har flere aktiviteter, så tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis Madklubben ikke lige er det, som du søger. 

    Vi glæder os til at høre fra dig! 

     

    Adresse

    Perlegade 50
    6400 Sønderborg

    Ansøg om jobbet

    For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.