Et lille smil er en stor succes
Når man er sammen med meget ”krøllede unge”, som har det svært, betyder det utroligt meget, hvis man bare kan få foldet et lille hjørne ud. Sådan beskriver Kirstine det, der skete, da hun fik en ung fyr til at smile, der ikke havde smilet i al den tid, hun var kommet på døgninstitutionen som frivillig.
Kirstine havde kendt den unge fyr i otte måneder, før hun så ham smile. Og så var det endda på en regnvejrsdag, hvor hun opførte en lille dans for ham iført sit meget store regnslag.
Den unge fyr bor på kollegiet Bramstrup, der fungerer som hjem for unge, der af den ene eller den anden grund har det svært og har brug for hjælp til at komme godt videre i livet. Hver anden uge kommer de frivillige forbi for enten at spille spil og hyggesnakke eller for at tage de unge med på udflugt til Brandts Klædefabrik, i biografen eller i Zoologisk Have. Alt sammen noget, som pædagogerne på kollegiet ikke har tid til eller mulighed for til daglig.
At folde de unge lidt ud
Hverdagen på kollegiet kan godt blive ensformig og kedelig for de unge, som ikke har råd eller overskud til selv at finde på nye ting at lave. Både pædagogerne og de unge oplever, at det skaber en ny dynamik og energi på stedet, når de frivillige kommer på besøg for at give de unge et lille afbræk i hverdagen. Og selvom de frivillige måske ikke kan flytte bjerge, kan de mærke, at det gør en forskel for de unge.
”Om det så bare er en lille ting. Det betyder jo noget for dem, fordi de er så krøllede et eller andet sted. Bare det at få foldet dem lidt ud i et hjørne, det betyder utroligt meget for dem,” forklarer Kirstine.
De unge får et åndehul
Kirstine mener ikke, at de frivillige på Bramstrup er mere fantastiske end andre. De kommer bare, er sig selv og interesserer sig for de unge:
”Vi er jo helt almindelige leverpostejsdanskere, som kommer og snakker med nogle unge, der ikke har det særligt godt. Modsat pædagogerne snakker vi ikke om, hvad deres problemer er, eller hvordan de har det med deres forældre. Det tror jeg måske er et åndehul for dem. Vi taler om noget helt andet og har ikke fokus på deres svagheder.”
Det er ikke alene de unge, som får noget ud af det. Om kort tid flytter Kirstine til Nordnorge, men hun vil stadig følge med i, hvad der sker på Bramstrup og være frivillig, når hun kommer tilbage igen.
”Jeg bliver selv rigtig glad af at være med. Jeg tror, at jeg får lige så meget ud af det, som de gør. For det er nogle fantastiske mennesker, og jeg kan mærke, at jeg gør en forskel. Så det giver selvfølgelig også mig noget. For eksempel har jeg aldrig før oplevet, at det kunne være så stor en oplevelse at få et andet menneske til at smile,” siger Kirstine og smiler selv ved tanken.