Elizabeth bruger sit kræftforløb til at gøre en forskel for psykisk sårbare unge

Vinden mod hendes hævede kinder. Hun mærker, hun lever. Ånder ind, ånder ud.

Den kolde luft og gråvejret har aldrig føltes bedre. Det er som om, at verden står stille. Og samtidig er i fuld bevægelse.

Sådan oplever Elizabeth livet uden for afdelingen. Det er her, man mærker, at man lever. Her handler det ikke om, hvordan tallene ser ud i dag. Og det er egentlig rart.

Omringet af grædende børn
Som 16-årig er du i limbo mellem at være barn og voksen. Du er ung. Og som ung kræftramt på en børneafdeling er følelsen af ensomhed og isolation noget af det hårdeste. Sådan føler Elizabeth det i hvert fald, da hun er indlagt med lymfekræft.

Det kan være direkte psykisk ødelæggende at være i. Og dét forstærkes i juletiden, hvor forventningsglæden blandt børnene på afdelingen breder sig. Men ikke for Elizabeth, der husker tiden som angstfuld.

De forventningsfulde børn der venter på julemanden, bager julekager i køkkenet og spiller pebernøddespil, forstærker ensomheden som sygdomsramt ung. Som 16-årig fylder bekymringerne om ændring i udseende, distancen fra vennerne og uvisheden meget mere. Det fylder alt. 

En pause fra sygdommen 
Når helbredet tillader det, bliver tilbuddet om at komme i hospitalscaféen HR BERG dét afbræk fra hverdagen på afdelingen, som Elizabeth manglede. I caféen er der frivillige fra Ungdommens Røde Kors, som giver hende en pause fra bekymringerne og sygdommen, og hun kan føle sig som en del af et fællesskab. Et fællesskab, hun manglede på børneafdelingen. Her er der ingen forventninger til hende, og alles behov bliver tilgodeset. Her er der ikke noget, hun skal. Og dét gør tiden som sygdomsramt ung nemmere at være i.

Under sin indlæggelse er Elizabeth ikke særlig social anlagt. Sygdommen er begrænsende for hende. Alligevel oplever hun i caféen en hjertevarme, forståelse og et nærvær, som sidder knivskarpt i hendes hukommelse.

”De frivillige anerkendte og forstod mig. De syntes, det var okay, at jeg ikke opsøgte de andre unge. Jeg kunne mærke deres tilstedeværelse og deres ønske om at tilgodese mine behov. Der var plads til alle følelser.”

”Skal vi køre en tur i min Christiania-cykel?"
Elizabeth har mange sorte huller fra sit sygdomsforløb. Men én oplevelse står klokkeklart i hendes hukommelse.

”Jeg lå på stuen og var rigtig ked af det. Jeg havde det så dårligt, og jeg havde ikke været udenfor i meget lang tid. Jeg kunne nærmest ikke engang gå, fordi jeg var så svækket. Så kommer der en frivillig op på stuen, som jeg slet ikke kender, og spørger, om vi skal køre en tur med hendes Christiania-cykel. For mig er det så vildt, at et fremmed menneske vil gøre det for mig. Det er virkelig en stjernestund i mit liv.”

Elizabeth er for svækket og genert til at tage imod tilbuddet. Men bare det at få muligheden gør stort indtryk på hende. De frivilliges engagement og nærvær, som hun oplevede på egen krop under hendes kræftforløb, har inspireret hende til at gøre det samme for andre.

Vil skabe et frirum for unge i psykiatrien
Elizabeth ved, hvordan det er at være ung og føle sig malplaceret på en afdeling. Hun ved, hvordan ensomheden kan være direkte ødelæggende for ens selvværd og selvforståelse. Ifølge Elizabeth er de unge voksne en overset gruppe i hospitalsvæsenet. Der stilles mange aktiviteter til rådighed på børneafdelinger, men hvad med dem, der lige er blevet "voksne"? 

For Elizabeth er dét den allervigtigste målgruppe. Derfor er hun i dag frivillig på Ungdommens Røde Kors hospitalscafé på Gentofte Hospitals psykiatriske afdeling. 

”Det handler om at skabe et frirum, hvor man kan komme ud af stuen, og hvor der er plads til grineren samtaler, men også nederen samtaler.”

Det er Elizabeths erfaring, at der ikke altid er plads til de svære snakke på afdelingen. Dér går alt op i diagnoser og tal.

Derfor er hun glad for, at hun kan være med til at skabe et ærligt, hjertevarmt og trygt rum for psykisk sårbare unge i voksenpsykiatrien. Ligesom hun selv fik, da hun var ung og kræftramt.

Tekst: Caroline Damgaard

Ungdommens Røde Kors sætter i julen fokus på børn og unge, der holder jul uden for hjemmet. Det er blandt andet børn og unge på landets hospitaler og psykiatriske afdelinger. Elizabeth og vores andre frivillige står klar til at give dem en masse positive oplevelser - både i julen og i det nye år. Hjælp os med at give dem den jul, de fortjener ❣️