Aktiviteter på hospitaler og i psykiatri
Café Nexus - Ungecafé på Aarhus Universitetshospital, Skejby
”Hold fri fra din sygdom” – det er budskabet i Café Nexus, som har fokus på ungdom frem for sygdom.
Caféen er et tilbud til alle unge patienter mellem 12 og 24 år, der er tilknyttet hospitalet på Aarhus Universitetshospital. I caféen kan unge holde en pause fra sygdom i hyggelige omgivelser sammen med frivillige fra Ungdommens Røde Kors.
I Café Nexus får de unge mulighed for at møde andre unge, spille spil, se film, snakke eller bare hænge ud. Fire gange årligt holder caféen store events. Til disse events har caféen haft besøg af alt fra professionelle håndboldspillere, Luna og Tobias fra Den Store Bagedyst, til Ferrari-ejere og deres biler. De unge er velkomne til at tage deres venner, kærester og søskende med i caféen, så de kan fastholde deres sociale netværk, men caféen er forældrefri, lægefri og sygeplejerskefri.
Adresse
Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99 - Indgang G
8200 Aarhus N
Torsdage 19.00-20:30
Besøg vores FaceBook side
https://www.facebook.com/CafeNexusSkejby/?fref=ts