Aktiviteter på hospitaler og i psykiatri
Café Frirum - Ungecafé på Ungdomspsykiatrisk, Skejby
Café Frirum holder til på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Skejby. Vores primære fokus er netop at skabe et frirum – et rum, hvor de unge indlagte kan være frie for den sygdom og behandling, som fylder meget i deres hverdag. I Café Frirum er hyggeligt samvær og sjove aktiviteter i højsædet. Café Frirum er et sted, som minder de unge om, at de er andet og meget mere end deres diagnose. Her får de et sted, hvor de kan lade ungdomslivets interesser fylde. Vi skaber hyggelige rammer med slik, spil og masser af løs snak om fodbold, instagram, De Store Bagedyst, computerspil og alt andet mellem himmel og jord.
Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, Indgang K
Indgang K
8200 Arhus N
Sidste onsdag i måneden kl. 19-21