International_World map for Manifesto_Ungdommens Røde Kors_2022

    Bliv frivillig i projektgruppen for ungdomslederudveksling til Kenya & Nepal

    Vil du være med i projektgruppen for de nye ungdomslederudvekslinger? Være med til at tage godt Imod de Kenyanske og Nepalesiske frivillige? Lære dem om URK og URKs metoder, tage imod de frivillige i lufthavnen eller vise dem rundt i København? Så er det dig vi leder efter!

    Hvad er ungdomslederudveksling?

    Fra september 2022 til marts 2023 skal fire ungdomsledere fra Danmark ud i verden – to til Kenya og to til Nepal – hvor de skal arbejde sammen med to lokale frivillige fra Kenya og to fra Nepal.

    Team Kenya (to danske og to Kenyanske frivillige) skal støtte ungearbejdet i de uformelle bosættelse, Mukuru og Mathare i Nairobi. Team Nepal (to danske og to nepalesiske frivillige) skal støtte ungearbejdet i det bjergrige landlige Lamjung distrikt.  Som frivillig i projektgruppen er du med til at forberede ungdomslederne, inden de skal afsted. Og du er med til at give de kenyanske og nepalesiske u-ledere en god oplevelse, mens de er i Danmark.

    Lige nu søger Ungdommens Røde Kors derfor frivillige til en ny projektgruppe for ungdomslederudvekslingen til Kenya og Nepal 2023. Fra september 2023 til marts 2024 skal de otte ungdomsledere udsendes, men inden da skal de alle otte deltage i en fælles forberedelse i Danmark i august 2023. Her skal de fire ungdomsledere trænes i URKs kernemetoder, Life Skills og Sprint, de skal lære hinanden at kende og de kenyanske og Nepalesiske ungdomsledere skal introduceres til URK og til dansk kultur. Som frivillig i projektgruppen bliver der derfor rig mulighed for at styrke dine faciliteringsevner samtidig med, at du får mulighed for at møde unge frivillige fra Kenya og Nepal og får et unik indblik i Kenya Røde Kors’ arbejde i en af Afrikas største uformelle bosættelser og Nepals Røde Kors arbejde i lokalsamfund i Lamjung.

    Om dig

    Vi leder efter dig, der:

    • Har lyst til at bruge nogle dage i august (uge 34/35 – d. 21-29 August) på at hjælpe med forberedelsen af de 8 ungdomsledere. 
    • Har lyst til at planlægge sociale arrangementer, og gerne vil tage u-lederne med en tur rundt i København lørdag d. 26. august.
    • Er en skarp facilitator i Life Skills og Sprint og har lyst til at co-facilitere for u-lederne.
    • Er interesseret i at vide mere om URKs internationale arbejde og samarbejdet med Kenya & Nepal Røde Kors.

    Hvad får du ud af at være med?

    • Du får en unik mulighed for at engagere dig i URKs internationale arbejde
    • Du får mulighed for at styrke dine evner til at facilitere Life Skills og Sprint
    • Du får mulighed for selv at deltage i de spændende træninger, der bl.a. omfatter interkulturel kommunikation, Life Skills og Sprint.
    • Mulighed for at danne relationer med frivillige fra Kenya og Nepal Røde Kors
    • Unikt indblik i Kenya Røde Kors arbejde i en af Afrikas største uformelle bosættelser og i udsatte lokalsamfund i det landlige Nepal.
    • Indblik i URKs internationale arbejde og ungdomslederprogrammet

    Hvis det lyder som noget for dig, skal du skrive en mail til Sara Lester på sara.l@urk.dk inden d. 1. august. I mailen må du meget gerne skrive lidt om din motivation for at blive en del af projektgruppen samt, hvilke opgaver, du bedst kunne tænke dig (facilitering af Sprint, koordinering etc.).

    Søg inden 1. august

    Skriv til sara.l@urk.dk