Aktiviteter på hospitaler og i psykiatri
Ællingen - Børnecafé på Odense Universitetshospital
Café Ællingen står for leg, glæde og ren hygge, og er for alle børn i alderen 6-12 år, hvad enten du er patient eller pårørende. Hver onsdag og torsdag i tidsrummet 15.30-17.30 sidder de frivillige klar i caféen, og glæder til sig til at få besøg af en masse dejlige børn. I Ællingen er der plads til fantasi og sjov sammen med de frivillige og andre børn, hvor man sammen kan lege, spille spil, lege med LEGO eller lave andre kreative og sjove aktiviteter. Ællingen er med til at give børnene selvstændige oplevelser uafhængigt af afdelingen, personalet og forældrene, så børnene får deres egne historier at dele med venner og familie derhjemme. Vi er en gruppe på 20 engagerede frivillige, der er med til at skabe rammerne om Ællingen. Vi deler alle en fælles motivation og interesse for at skabe et frirum for børn, ved at skabe en stemning af hygge og kreativitet. Man skal være fyldt 18 år for at blive frivillig i Ællingen.
Kontakt: boernecafe.ouh@urkmail.dk
Adresse
J. B. Winsløws Vej 4
5000 Odense
Onsdage og torsdage kl. 15.30-17.30
Besøg vores FaceBook side
https://www.facebook.com/cafeaellingen