Ung til ung konflikthåndtering: workshops og gruppeforløb
Ung til ung Konflikthåndtering, Aarhus
Konflikter kan rumme stærke destruktive kræfter, men også mulighed for at styrke venskaber og relationer. Gennem workshopforløb giver vi unge redskaber til:
● at håndtere egne konflikter på en konstruktiv måde
● at nedtrappe andres konflikter
● at blive lokale rollemodeller i konflikthåndtering
Vores workshops er inddragende, legende og lærerige for både deltagere og de frivillige instruktører.
Alle gademæglere gennemgår en uddannelse i konflikthåndtering og facilitering og certificeres efter en praksisperiode. Som frivillig i Gademægling bliver du en del af et engageret fællesskab, der bakkes op af et stærkt netværk. Vi efteruddanner os løbende og sparer med vores fagråd, som består af en professionel konfliktmægler, en boligsocial ungarbejder og en psykolog med speciale i konflikthåndtering og forebyggende indsatser.
Kontakt aktivitetslederne, Arthika og Andreas, på: urk-konflikthaandteringaarhus@urkmail.dk