Ferielejr_glidebane_vandkamp_ungdommens røde kors

Kom med på en uges ferielejr

Vi mangler frivillige til vores 21 ferielejre i juli. Du kan komme alene eller hive din ven under armen. Vi garanterer, at du får verdens bedste ferie med nogle unger, som virkelig har brug for det. Tilmeld dig nu

Som frivillig får du mulighed for at give børn og unge en uforglemmelig uge med masser af vilde oplevelser og nye venskaber. Du bliver en del af et unikt fællesskab og får en ferie, du aldrig glemmer.

Vi søger dig, som...

  • er fyldt 18 år (på ungdomslejrene 20 eller 21 år)
  • kan tage afsted i uge 28, 29 eller 30
  • kan finde dit indre legebarn frem
  • er nysgerrig på andre mennesker og elsker at lære nogle at kende, som ikke ligner dig selv

Det kræver ingen særlige talenter at være med, og du er med til at bestemme og planlægge aktiviteter for børnene. Skal det være kanotur, skattejagt, fodboldkamp, rappelling, bagedyst, dance-off, teater eller…?

Vi søger også dig, der kunne tænke sig at stå i køkkenet og sørge for brændstof til hele lejren. Her kræver det heller ingen forudsætninger; du skal bare være glad for mad, og du skal kunne lide at lege med maden og finde på nye, kreative retter – både til morgenmad og festmiddag.

Som frivillig indgår du i et team med ca. 35 andre frivillige, og du får transport, kost og logi betalt.

TILMELD DIG HER. Ansøgningsfristen er 1. marts.

De 21 ferielejre
Vi har 21 forskellige ferielejre spredt ud over hele Danmark. Du behøver ikke at bo i nærheden for at komme med på den enkelte lejr. Læs mere om lejrene

Hør mere om ferielejr

Er du i tvivl? Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt og svarer på alle dine spørgsmål.