Ferielejr_2018_UngMoo_Ungdommens Røde Kors

    Bliv frivillig på en ferielejr

    Vil du give udsatte børn og unge en hamrende god ferie og et afbræk fra hverdagen? Og vil du have det sjovt med en masse andre unge frivillige? Så er det dig, vi har brug for!

    Se her, hvor fantastisk Ferielejr er og læs mere om at være frivillig på ferielejr nedenfor.

    Ferielejr 2021 Kort version

    Bare én uge af din sommerferie. Så lidt skal der til for at give verdens bedste ferie til nogle unger, som trænger til det.
     
    Vi har i alt 22 ferielejre fyldt med masser af sjove aktiviteter, nærvær og nye venskaber. Som frivillig bliver du en del af en gruppe unge med et stærkt sammenhold. Vi har ferielejre i uge 28, 29 og 30.

    Hvordan bliver du frivillig?

    • Du skal være fyldt 18 år
    • Du skal have lyst til at give en flok energifyldte unger en uforglemmelig oplevelse
    • Du skal have lyst til at være en del af et fantastisk frivilligfællesskab, der løfter i flok.

    Som frivillig indgår du i et team med ca. 30 andre unge. Du er med til at skabe lejren, og du er med til at bestemme og planlægge aktiviteter for børnene. Skal det være kanotur, skattejagt, fodboldkamp, rappelling, bagedyst, teater eller…? 

    Når du ansøger, skal du vælge en første- og en anden prioritet ud af de 22 lejre, vi har. Du kan læse mere om hver enkelt lejr her.

    Ansøgning

    Tilmelding til at blive frivillig på ferielejr 2022 er åben fra tirsdag den 1. december 2021 til 1. april 2022. Du kan ansøge om at blive frivillig her.
     

    Tilmeldingen er åben indtil 1. april 2022